Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Jeg vilde ogsaa ønske, at den Kulde snart vilde
høre op, fortsatte han, „den har nu holdt sig paa
omkring ved halvtreds under Stregen i to Uger. Og
jeg vilde ønske, at vi aldrig var tagne ud paa denne
Tur, Henrik. Jeg synes virkelig ikke, at det ser
godt ud for os. Jeg i hvert Fald føler mig ikke
mere rigtig tilpas derved. Og da jeg nu endelig er
kommen i Gang med at ønske, vilde jeg med det
samme ogsaa ønske, at Turen var overstaaet, og at
du og jeg sad ved den lune Ild i Fort Mc Gurry og
spillede Kort. — Det vilde jeg virkelig ønske.“
Henrik nøjedes igen med at give et Grynt og
kravlede saa til Køjs. Han var alt ved at slumre
ind, da han vækkedes ved Kammeratens Røst.
„Kan du begribe, Henrik, at Hundene ikke
lagde sig imellem, da denne anden kom og tog Fisken?
Det kan jeg aldeles ikke begribe.“
„Du gaar og grubliserer alt for meget Bill, før
var du aldrig saadan. Nu skal du holde op dermed
og gaa til Sengs, saa vil du være frisk og glad igen
i Morgen. Du har vist Syre i Maven. Det er, hvad
du fejler.“
Mændene sov Side om Side under et og samme
Lag Tæpper. De aandede dybt og tungt. Ilden
døde hen. De glødende Øjne kom nærmere;
Kredsen, som de havde slaaet om llden, blev snævrere.
Hundene trængte sig sammen og snærrede vredt,
naar fra Tid til anden et Par Ulveøjne kom alt for
nær. Engang blev Uroen saa stærk, at Bill vaagnede.
Han krøb saa forsigtigt, han kunde, ud af Sengen
for ikke at vække Kammeraten og kastede mere
Træ paa Ilden. Da den paany blussede op, trak
Kredsen sig atter længere tilbage. Hans Blik traf
helt tilfældigt Hundene. Han gned sine Øjne og saa
nøjere til. Saa krøb han igen ned under Tæpperne.
„Henrik“, sagde han. „Du Henrik!“
Henrik stønnede og vaagnede. „Hvad er der
nu i Vejen?“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
