Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
„De har faaet Bugt med bedre Mænd end baade
dig og mig,“ svarede Bill helt sagtmodigt.
„Aa hold nu bare op, du trætter mig virkelig!“
Henrik vendte sig vredt om, men blev
overrasket ved at se, at Bill ikke viste Tegn paa ogsaa
at være vred. Det lignede slet ikke Bill, for han
plejede altid at blive vred, naar der lød skarpe Ord.
Henrik grundede længe over dette, før han faldt i
Søvn, og da hans Øjenlaag endelig lukkede sig, og
han slumrede ind, var hans Tanke den: „Der er
ingen Tvivl om, at Bill er vældig forknyt; jeg maa
se at muntre ham lidt op i Morgen.“
TREDJE KAPITEL.
HUNGERHYLET.
Dagen begyndte under de gunstigste Varsler. De
havde ikke mistet nogen Hund den Nat, og
temmelig godt ved Mod vandrede de paany ud i
Tavsheden, Mørket og Kulden. Bill syntes at have
glemt den foregaaende Nats mørke Anelser og
legede endog med Hundene. Men saa ved Middagstid
væltede Slæden paa en Strækning, hvor Føret var
daarligt.
Det blev et slemt Vildrede. Slæden laa med
Bunden opad i Klemme mellem en Træstub og en
stor Sten. De blev nødt til at spænde Hundene fra
for at faa Slæden paa ret Køl igen. De to Mænd
stod bøjet over den i Gang med at faa den op, da
Henrik saa Enøre løbe.
„Halløj, Enøre!“ Bill rettede sig op og vendte
sig om mod Hunden.
Men Enøre suste af Sted over Sneen, med
Selelinerne slæbende bagefter sig. Og se, et Stykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
