Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
nærmeste Buskads, mens de hylede og tumlede om
i hans Nærhed.
Hadet af sin egen Race og af Menneskene,
utæmmelig, stadig bekriget og stadig bekrigende,
foregik hans Udvikling hurtigt og ensidigt. Der var
intet Ly, hvorunder Venlighed og Kærlighed kunde
vokse op. Om den Slags Følelser havde han ikke
den fjerneste Anelse. Hans Løsen var: adlyd de
stærke og undertryk de svage. Graa Bæver var en
Gud og stærk. Derfor adlød Hvidtand ham. Men
Hunde, som var yngreog mindre end han selv, var
svage, altsaa skulde de ødelægges. For at kunne
overvinde den stadige Fare for Ångreb, ja for
Ødelæggelse, blev hans røveriske og selvbeskyttende
Egenskaber udviklede paa en overdreven Maade.
Han blev hurtigere end de andre Hunde, rappere
til Bens, kraftigere, farligere, mere snedig, fik
jærnstærke Muskler og Sener, han blev mere
udholdende, mere grusom, mere vild og mere
intelligent. Tilværelsen førte Udviklingen af alle disse
Egenskaber med sig, ellers kunde han ikke have
holdt sin Stilling eller levet i de Omgivelser, hvori
han befandt sig.
FJERDE KAPITEL
GUDERNES SPOR
Ved Aarets Slutning, da Dagene blev kortere, og
Frostluften begyndte at bide, kom der en
Lejlighed for Hvidtand til at flygte. I adskillige Dage
havde der været stor Hurlumhej i Byen.
SommerLejren skulde nedlægges, og Stammen med samt
deres Pik-Pak forberedte sig paa at gaa til
Jagtreviret. Hvidtand fulgte alt med Iver, og da Teltene
London: Ulvehunden. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
