Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TREDIE KAPITEL.
114
sig og med saa mange Æg efter hverandre, at den undertiden
bliver staaende, übevægelig, ude af Stand til at flyve bort, inden
den har kastet op, hvad den har slugt. Ved enhver Plyndring
af en Ærfuglholme tåger Tyvjon saaledes sin Part, og Fangerne
er derfor paa Grund af dette Indgreb i deres Næringsvei yderst
opbragte paa Fuglen og dræber den, naarsomhelst de kan komme
til. Hvalfangerne gav den Navnet »Struntjager«, fordi de troede,
at den gjorde Jagt paa Maagerne for at tvinge dem til at afgive
deres Ekskrementer, hvilke »Struntjægeren« sagdes at fortære som
en Lækkerbidsken.
Tyvjon ruger paa lave, nøgne, ofte vandtrukne Næs og
Holmer, hvor den lægger et eller to Æg paa den blotte Jord som
oftest uden Spor af Rede. Æggene ligner Jorden saa meget, at
de kun med Vanskelighed kan opdages. Hannen holder sig un
der Rugetiden i Nærheden af Reden. Kommer et Menneske
eller et Dyr, som Fuglen antager for at være farligt, nær Æg
gene, søger Magerne at bortlede Opmærksomheden fra dem ved
at fjerne sig fra Reden, idet de paa den ynkeligste Maade kryber
henad Marken med slæbende Vinger. Fuglen spiller saaledes
med stor Dygtighed en virkelig Komedie, men vogter sig vel for
selv at blive fangen.
Man kjender, som bekjendt, to Farvevarieteter af denne Fugl,
en ensfarvet brun og en, som er brun paa Oversiden af Kroppen
og hvid paa Undersiden. Af disse har jeg blot engang seet den
ensfarvede Art i Polaregnene, nemlig 1858 i Belsound. Alle de
Hundreder af Tyvjon, som jeg ellers har seet, havde hvid Strube
og Underside.
Fuglen er meget almindelig paa Spitsbergen og Novaja
Semlja; dog ruger den neppe paa den nordlige Del af Nordost
landet. Foruden den omtalte Art forekommer, skjønt sparsomt,
to andre: den bredhalede Rovmaage (Lestris pomarina Tem.) og
Fjeld-Rovmaagen (Lestris Buffonii Boie). Den sidste udmærker
sig ved smækrere Legemsbygning og to meget lange Halefjær,
samt er meget almindeligere østover end paa Spitsbergen. Om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
