Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
TREDIE KAPITEL.
Ogsaa de høiere Dyrformrr findes i Polaregnene i større
Antal i Havet end paa Land. Det langt overveiende Antal af
de Fugle, som jeg ovenfor har anført, tilhører saaledes Havet,
og det samme er Forholdet med næsten alle de Dyr, som i Lø
bet af de sidste tre til fire Aarhundreder har været Gjenstand
for »Ishavsfangsten«. Denne Næringsvei, som paa Hvalfangstens
Tid afgav et Udbytte, der kan sammenlignes med Indtægterne
af Amerikas Jordoliekilder i vor Tid, har nu ikke i mindste
Maade den Betydning, den tidligere havde. Det Dyr, hvis Fangst
afgav dette rige Udbytte, Nordhavshvalen (Balæna mysticetus L.),
er nemlig nu saa udryddet i de Farvand, hvorom her er Tale,
at Hvalfangerne for længe siden har været nødsagede til at søge
sig nye Fangstpladse paa andre Kanter af Polarhavet. Det er
derfor ikke længere Hvalen, men andre Dyrarter, som lokker
Fangerne til Spitsbergens og Novaja Semljas Kyster.
Det vigtigste Fangstdyr har i de sidste femti Aar været
Hvalrossen, men ogsaa den er nu paa Veien til at blive udryddet.
Den paatræffes nu sjeldent om Sommeren paa Vestkysten af No
vaja Semlja søndenfor Matotschkin Schar. Under vore Besøg paa
denne 0 i Aarene 1875, 1876 og 1878 har vi f. Eks. ikke seet
et eneste af disse Dyr paa denne Kant. Men i den Kariske
Port, ved Novaja Semljas Østkyst og paa visse Steder af det
Kariske Hav kan man endnu gjøre en rig Fangst. Tidligere paa
Aaret skal Hvalrossen ogsaa træfifes blandt Drivisen paa Vest
kysten og søndenfor henimod Mundingen af Petschora, skjønt
Antallet af de Dyr, som Samojederne fanger ved Chabarowa,
synes at være overmaade lidet. Derimod saa Hollænderne paa
sine første Reiser her et betydeligt Antal af disse selskabelige
Dyr; dog forekom heller ikke da Hvalrosserne paa dette Sted i
saadan Mængde som i samme Tidsrum paa Spitsbergen og
Beeren Eiland, hvilke Steder øiensynligt har været deres Hoved
opholdssted.
Paa Stephen Bennets fjerde Reise til Beeren Eiland i Aaret
1606, dræbtes der 700 til 800 Hvalrosser paa seks Timer, og i
Aaret 1608 næsten tusende paa syv Timer. De paa Stranden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
