Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 66 FJERDE KAPITEL.
med et rigt Græstæppe, der afgiver gode Græsgange for Samo
jedernes Renflokke.
De fleste Skibe, der gjennem Jugor Schar vil seile ind i
det Kariske Hav, vil behøve at ankre der i nogle Dage i Paa
vente af føielig Vind og gunstige Isforhold. Der findes dog
ingen gode Havne i Nærheden af Sundet; men brugbare Anker
pladse forekommer dels i Bugten ved Chabarowa ved det vestre
Indløb af Sundet, dels efter de gamle hollandske Karter inde i
Sundet paa den østre Side mellem Mestni-Øen (Staten Eiland)
og Fastlandet. Jeg kan dog ikke af egen Erfaring sige noget
om den sidste Ankerplads og har heller ikke hørt, at norske
Fangere har ankret paa dette Sted. Maaske er det allerede
opgrundet.
Da vi i 1878 seilede gjennem Jugor Schar, var Sundet futct
stændig isfrit. Veiret var prægtigt, men Vinden saa svag, at vi
havde liden Nytte af Seilene. Det gik derfor heller ikke meget
hurtigt fremover, især da jeg vilde holde alle fire Fartøier sam
men, og Seilskibet Express for ikke at blive efter maatte bug
seres af Fraser. Desuden hengik der Tid ved Skrabninger og
Ophentning af Vandprøver. Bundskrabnfngerne gav paa sine
Steder, f. Eks. udenfor Chabarowa, rigt Udbytte især aflsopoder
og Spongier. Vandprøven viste, at Våndet allerede paa liden
Dybde havde en betydelig Saltholdighed , hvorfor heller ikke
nogen større Mængde af den Masse ferskt Vand, som Floderne
Kara, Obi, Tas og Jenisej sender ud i det Kariske Hav, kan
have sit Afløb gjennem dette Sund til Atlanterhavet.
Om Eftermiddagen den 1 August havde vi passeret Sundet
og dampede nu irid i det østenfor det liggende Hav, der har
været Gjenstand for saamange Spekulationer, Formodninger og
Slutninger af omhyggelige Regjeringer, vindelystne Handelsmænd
og lærde Geografer fra det 16de og 17de Aarhundrede, og som
endog for Nutidens Geografer og Videnskabsmænd har været et
mare incognitum lige indtil de sidste Tider. Netop dette Hav
har været Vendepunktet for alle foregaaende Nordostfarter fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
