Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 FJERDE KAPITEL.
Indlandsisen paa Novaja Semlja har imidlertid en altfor übe
tydelig Udstrækning til at kunrie danne store Isbjerge. Saadanne
forekommer derfor ikke i det Kariske Hav 1), og sjelden møder
man endog i dette større omkringdrivende Blokke af Bræis.
Navnet »Iskjælderen«, som det Kariske Hav fik af en be
rømt russisk Forsker, skriver sig derfor ikke fra Mængden af
Isbjerge 2), men derfra, at Isdækket, der om Vinteren paa Grund
af den stærke Kulde og den ringe Saltmængde i Overfladen af
Våndet bliver overordentlig svært, ikke kan føres bort af Hav
strømmene og spredes ud over et isfrit Hav, uagtet det bryder
tidligt op 3). Størsteparten af den Is, der om Vinteren dannes i
det Kariske Hav, og muligens ikke saa Udet af den, som driver
derned fra Polar-Bassinerne, ophobes tvertimod af Havstrømmene
x) En enkelt Gang kan man dog møde Isbjerge i det Kariske Havs aller-
nordligste Del og ved Nordostkysten af Novaja Semlja, hvorhen de kan komme
drivende fra Frantz Josefs Land eller et andet længere mod Nord liggende Po-
larland.
’) I de fleste belletristiske Beretninger om Polarreiser spiler kolossale Is-
bjerge en meget fremtrædende Rolle i Forfatternes Tegninger saavel med Blyant
som med Fen. Det virkelige Forhold er imidlertid, at Isbjerge i langt større
Mængde forekommer i de Have, som hvert Aar er tilgængelige, end i dem, hvor
Farten stænges for Polarfarernes Fartøier af ugjennemtrængelige Ismasser. Hvis
man fra Plantegeografien tør laane et Udtryk for Isbjergenes Udbredelse, kunde
man sige, at de er mere boreale end polare Isformer. Alle Fiskere ved Newfound-
land og de fleste Kapteiner paa Dampskibene mellem Newyork og Liverpool har
en eller anden Gang seet virkelige Isbjerge ; men for de fleste Nordostfarere er
denne Dannelse übekjendt, uagtet Navnet Isbjerg i deres Beretninger ofte gives
Blokke af Bræis af større Dimensioner. Dette sker dog med samme Ret og af
samme Grund, som Indbyggerne ved Petschora ansaa Bolschoi-Kamen for et meget
høit Fjeld. Men om end virkelige Isbjerge aldrig dannes af de paa Spitsbergen
og det nordlige Novaja Semlja saa hyppige Isbræer, saa hænder det dog ofte, at
store Isklipper falder ned fra dem, hvorved der opstaar en Skvalp, der kan blive
overmaade farlig for Skibe i Nærheden. Et saadant Bølgeskvalp bevirket af et
fra en Bræ nedfaldende Isstykke, knækkede saaledes den \\ Juni 1619 Masterne
paa et i Belsound ved Spitsbergen tilankers liggende Fartøi, skyllede en Kanon
overbord, dræbte tre Mand og saarede mange flere (Purchas, 111 S. 734). Flere
lignende Hændelser, rigtignok i mindre Skala, kunde jeg anføre efter Fangernes
og egen Erfaring. Man undgaar derfor omhyggeligt at ankre altfor nær ved
tværbratte Bræstyrtninger.
3) Det kan v^ere underkastet Tvivl, om hele det Kariske Hav fryser fuld-
stændigt til om Vinteren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
