Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET KARISKE HAVS NATURBESKAFFENHED.
175
mod Østkysten af Novaja Semlja, hvor den i Løbet af Forsom
meren spærrer de tre Sunde, som forener det Kariske Hav med
Atlanterhavet. Det er disse Isforhold, som har været Aarsag til
det uheldige Udfald af alle tidligere Nordostreiser og har givet
Havet sit slette Ry og Navn af Iskjælder. Nu ved vi, at det
ikke er saa slemt, som man tidligere har troet, at det Kariske
Havs Is for Størstedelen smelter, og at man derfor om Eftersom
meren meget vel kan anvende dette Hav for Søfart.
Overhovedet var vore Kundskaber om det Kariske Hav endnu
for nogle Aartier siden ikke alene ufuldstændige, men tillige urig
tige. Man troede, at dets Dyrliv var yderst fattigt, og at alle
Havplanter manglede i det; man havde ikke foretaget Lodninger
undtagen lige under Kysten, og medrette fremsattes mangen en
Tvivl om Karternes Rigtighed osv. Nu er alt dette i det væsent
lige ganske anderledes. De Kystlinier, som begrændser Havet,
er fastlagte paa Karterne; man kjender Isforholdene, Strømmene,
Dybden paa forskjellige Steder af Havet, og man ved, at den
gamle Forestilling om dets Fattigdom paa Dyr og Planter er
aldeles urigtig.
Med Hensyn til Dybden udmærker det Kariske Hav sig ved
en sjelden Regelmæssighed og derved, at voldsomme Omvekslin
ger ikke findes. Langs Novaja Semljas og Waigatsch-Øens
Østkyst findes en indtil 500 Meter dyb, af koldt (— 2.70), salt
Vand fyldt Rende, der er Opholdsstedet for et Dyrliv, rigt ikke
alene paa Individer, men endog paa en Mængde mærkelige og
sjeldne Former, saasom Umbellula, Elpidia, Alecto, Søstjerner af
mange Slags o. s. v. Mod Øst hæver Havbunden sig lidt
efter lidt og danner derpaa en 30 til 90 Meter under Hav
fladen liggende Slette næsten ligesaa jævn som Overfladen af det
Hav, som staar over den. Bunden bestaar i den sydlige og
vestlige Del af Havet af Ler, omkring Beli Ostrow af Sand, læn
gere nordover af Grus. Sneglehuse og Smaasten er her ofte
omsluttede af Myrmalmsdannelser, der ligner Tegningen paa
Side 177. Disse forekommer ogsaa over en vid Strækning i
Nordost for Dicksons Havn i en saadan Mængde, at de med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
