Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOLLÆNDERNES FØRSTE REISE 1 594. 225
som af ham blev kaldt Costinsark, tydeligt nok det nuværende
Kostin Schar, et endnu brugeligt russisk Navn for det Sund, som
adskiller Øen Meschduscharski fra Hovedøen. Det maa dog be
mærkes, at paa gamle Karter betegnes Matotschkin Schar ofte
med en eller anden Forvrængning af Kostin Schar.
Søndenfor »St. Laurents Bay« *) paa 7O§° fandt Barents den
?£• August et Kors, reist paa et Næs, og i Nærheden af dette tre
Træhuse, Skroget af et russisk Fartøi og flere Sække Mel samt
nogle Grave, altsammen øiensynligt nok Levninger efter russiske
Laksefiskere. Den fjf August kom han til Dolgoi-Øen, hvor han
traf de to andre Skibe fra Zeeland og Enkhuizen, der kort iforveien
var komne derhen. Alle fire Skibe seilede derfra tilbage til Hol
land, hvor de ankom i Midten af September. Beretningen om
denne Reise slutter med Fortællingen om, at Barents bragte med
til Amsterdam en Hvalros, som man havde truffet og dræbt paa
Drivisen. Paa denne Reise opdagede og undersøgte Barents den
tidligere af vesteuropæiske Sømænd aldrig besøgte nordligste Del
af Novaja Semija.
Ogsaa de to andre Skibe, der sammen med Barents havde
forladt Texel, gjorde en mærkværdig Reise, der er bleven særskilt
beskreven af den senere saa vidtbereiste udmærkede Sømand
HUYGHEN VAN LINSCHOTEN 2).
fluvium« den 20 Februar 1581. Brevet er aftrykt i anden Udgave af Hakluyt,
1598, I S. 509. Brunel var imidlertid neppe kommen tilbage til sit Hjemland,
førend han skiftede Sind og for sit eget Fadrel ind vilde erhverve Hæder og Nytte
af dette Foretagende. Paa denne Maade kom Hollændernes før.-te Forsøg paa at
naa China og Japan ad nordostlig Vei istand Om denne Reise ved vi imidlertid
ikke andet, end. at Brunel forgjæves søgte at seile gjennem Jugor Schar, og at
hans med Pelsværk, Glimmerskifer og Bergkrystal rigt laddede Fartøi paa Hjem-
veien forliste i Petschoras Munding (Beschryvinghe van der Samoyeden Landt in
Tartarien &c. Amsterdam 1612. S. Mullers photolith. Repr. 1878). Glimmer og
Bergkrystal kom vistnok fra Ural, da brugbar Glimmerskifer og større Bergkrystal-
ler ikke findes i Egnene ved Petschora. Dtrefter gik Brunel i dansk Tjeneste.
Man ved nemlig, at en Oliver Brunel under Kong Frederik ll. s Regjering i Dan-
mark tilbød sig at opsøge Grønland og i den Hensigt fik Ret til at bosætte sig i
Bergen og nyde 6 Aars Skattefrihed (Grønlands historiske Mindtsmærker Kjøben-
havn 1838 B. 111 S. 666).
*) Formodentlig Russernes Sachanich Bai.
2) Vqyagie, ofte Schip Vaert, van Jan Huyghen van Linschoten, van by
Nordenskiold : Vegareisen. jc
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
