Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISHAVSFANGSTENS OPKOMST OG HISTORIE.
277
/
Kort efter de to Reiser, jeg ovenfor har beskrevet, og inden
de blev mere almindelig bekjendte i den vesteuropaeisk geo
grafiske Literatur, begyndte et nyt Tidsrum i Seiladsen paa det
Kariske Hav, foranlediget derved, at de norske Fangere blev
tvungne til at søge sig nye Jagtfelter ved og bortenfor Novaja
Semlja.
Spitsbergensfangstens Historie er endnu ikke bleven behand
let med fuld Nøiagtighed og er i mange Henseender meget
mørk. Man antager, at efter Spitsbergens Opdagelse i Aaret
1596 af Barents begyndte Ishavsfangsten paa Bennets første
Reise i 1603 med Fældning af Hvalros paa Beeren Eiland, og
at Hvalfangsten begyndtes af James Pole 1610. Men allerede
Aaret efter traf Poole, hvis Skib dengang forliste paa Vest
kysten af Spitsbergen, i Hornsund et Skib fra Hull, hvilket han
overdrog Redningen af sin Last, og to Aar efter blev Engelsk
mændene for at afholde fremmede fra den Fangstplads, de vilde
monopolisere, nødte til at udsende syv Krigsskibe, som der traf
otte spanske og en Mængde hollandske og franske Fangstskibe
(Purchas, 111 S. 462, 716 m. fl. St.). Endog i vore Dage spre
der Rygtet om nye Erhvervskilder sig ikke saa hurtigt, som her
maatte have været Tilfældet, saafremt der ikke ved Siden af den
Opdagelseshistorie, som er bleven skrevet af Hakluyt, Purchas,
de Veer o, a., har været en ukjendt Opdagelses- og Fangst
historie, angaaende hvilken der maaske kunde findes noget i
S. Sebastians, Diinkirchens, Hulls og andre Havnestæders Ar
kiver.
Hvorledes nu end dette forholder sig, saa er det vist, at de
engelske og hollandske Nordostreiser gav Anledning til en Hval
fangst i Havet omkring Spitsbergen, der forøgede disse rige
Handelsstaters Nationalformue med mange Millioner. Fangsten
gik i Begyndelsen for sig lige ved Kysten, men herfra blev Hva
lerne snart fordrevne, og Hvalfangerne maatte søge sig andre
Fangststeder først længere ude i Havet mellem Spitsbergen og
Grønland, dernæst i Davis Strait og tilsidst i Sydishavet eller i
Havene paa begge Sider af Beringsstrædet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
