Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDSTÆNGNINGEN.
441
Aar, i hvilket man ikke i September kan trænge frem saa langt som
til Nordkap (Irkaipij) paa 1800 Længde. Hvis der, som i Regelen
er Tilfældet, hersker sydvestlige Vinde i Juli og August, saa er
Nordkysten paa denne Tid aldeles fri for Is. Aaret 1877 an
saaes for et svært Isaar; man mødte megen Is sydover. Aaret
1876 var et »aabent« Aar (an open season), ligesaa 1875. Vor
Kaptein Gustav Niebaum siger, at Østsiden af Beringsstrædet er
aaben til November; han har ved to forskjellige Leiligheder seilet
gjennem Strædet saa sent som den 22 Oktober. Nordkysten var
da isfri »within reasonable distance«. I Aaret 1869 laa Barken
Navy tilankers ved Koljutschin 0 den B—lo Oktober. Den 10 Ok
tober samme Aar fandtes ingen Is i Syd og Øst af Wrangels
Land. «
Disse Oplysninger viser, at jeg visselig kunde have Aarsag
til at være ærgerlig over mit Vanheld, atter at tabe nogle
Dage paa et Sted, ved hvis magre, for Nordhavets Vinde blot
stillede Kyst der for Tiden var lidet at udrette af videnskabelig
Interesse i Sammenligning med, hvad man paa nogle Dage kunde,
gjøre f. Eks. paa Øerne i Beringsstrædet eller i den søndenfor
Asias Østnæs liggende og derfor mod Ishavets Vinde beskyttede
St. Lawrence Bai, men at der ikke var nogen Grund til at frygte
for Nødvendigheden af en Overvintring. Dette troede jeg ogsaa
at kunne slutte af Erfaringerne fra min Overvintring paa Spits
bergen i 1872—73, da der først dannede sig blivende Is i vor
Havn paa Bo° Br. i Februar Maaned. Nu var det dog ander
ledes. Det skrøbelige Isdække, som den 28 Sept. bandt Grund
iserne sammen og hindrede vor Fart, tog under en stedse stren
gere og strengere Kulde daglig til i Styrke, helt indtil den først
atter smeltede i næste Aars Sommervarme. Blot fire eller fem
Kilometer fra vor Vinterhavn fandtes dog endnu længe efter vor
Indstængning aabent Vand ved Kysten, og efter Hjemkomsten
fik jeg vide, at samme Dag, som vi frøs ind, havde en ameri
kansk Hvalfanger ligget tilankers paa dette Sted.
Om vor Seilads langs Asias Nordkyst helt til Koljutschin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
