- Project Runeberg -  Vort Hjem / 2:1 Sundhedspleje. Sygepleje /
45

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligens sanitære Forhold. Af Dr. med. N. P. Schierbeck - Boligens Renholdelse og Udluftning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

inden for Hjemmets fire Vægge, men de kunne ogsaa være tilførte Bo-
ligen udefra.
Blandt de sundhedsfarlige Luftarter, der dannes i selve Boligen,
maa vi først og fremmest nævne Menneskets egne luftformige Ud-
skilningsstoffer. Vi have allerede omtalt, at Mennesket ved sit Aande-
dræt forandrer den omgivende Lufts Sammensætning, gør denne rigere
paa Kulsyre og fattigere paa Ilt; men foruden Kulsyren udskille vi
gennem Huden og Lungerne en Mængde luftformige Forbindelser,
hvis Natur vi endnu ikke ere paa det rene med, men som bidrage
til at give den omgivende Luft en ubehagelig kvalmende Lugt, der
er velkendt fra daarligt ventilerede Lokaler, i hvilke mange Menne-
sker have opholdt sig i længere Tid.
Den ubehagelige Følelse, der griber os ved Indtrædelsen i saa-
danne Bum, og som for mange Menneskers Vedkommende kan stige
til Besvimelse og lette Sygdomstilfælde, skyldes nu vel for en Del
den høje Temperatur og Fugtighed, som altid vil findes i saadanne
Lokaler, hvor mange Mennesker ere samlede, i Forbindelse med den
Omstændighed, at vi selv uvilkaarlig indskrænke vort Aandedræt saa
meget som muligt paa Grund af den kvalmende Luft, og derved for-
hindre Blodet fra at befri sig for sin Kulsyre; men for en meget stor
Del maa det sikkert skyldes Tilstedeværelsen af et ligefrem giftigt
Stof, udskilt af de mange menneskelige Organismer. Tilstedeværel-
sen af et saadant Giftstof i den dyriske Organismes luftformige Ud-
skilninger er desuden i de senere Aar ad eksperimentel Vej i høj
Grad sandsynliggjort, for ikke at sige direkte bevist.
I vor Bolig ere vi nu sjældent udsatte for, at Indaandingsluften i
den Grad forurenes af vore luftformige Udskilninger, at akute Syg-
domstilfælde kunne blive Følgen, dertil er Ventilationen, hvor ringe
den end er, dog altid tilstrækkelig stor, med mindre Boligen rummer
uforholdsmæssig mange Individer; men derimod ere vi i høj Grad
udsatte for den langsomme Forgiftning, den, vi ovenfor have set
Fonssagrives omtale, og som hyppigt er Kilden til nedsat Arbejds-
evne og til al den Blegsot og Nervøsitet, som præger Hjemmene.
Vi have imidlertid endnu andre Kilder til Forurening af Lutten
i vor Bolig. Vore Opvarmnings- og Belysningsanlæg bidrage saaledes
deres hertil, hvad vi ovenfor have omtalt, og det samme gælder en
Mængde af de organiske Stoffer, der ere knyttede til det daglige Liv
og Husførelsen, og som meget let undergaa Dekompositioner, navnlig
Forraadnelse, under Udvikling af ildelugtende Luftarter.
Dette er saaledes først og fremmest Tilfældet med de menneskelige
Affaldsstoffer, saavel de flydende som de faste, og da disse tillige
kunne være Bærere af en Mængde af vore almindelige smitsomme
Sygdommes Kim, gælder det at drage Omsorg for, at de fjernes fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 00:49:22 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/2-1/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free