Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vor Mad og Drikke. Af Dr. med. Jürgensen - II. Vore Maaltider - Frokosten - Middagen og Middagsspiserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tid gaaet en Række af Timer (10—12), i hvilke man ikke »har faaet
noget«, ganske vist Timer, i hvilke der soves og mere spares end
tæres paa Legemet.
Kun under Forhold, hvor der spises »tidlig Middag«, forekommer
der her til Lands et ejendommeligt »Ektramaaltid«, som jeg ikke kan
undlade at omtale lier, udenfor Rækken, om end kun for at sige, at
der ikke er nogen som helst Mening i det, nemlig det lille »Kaffe-
maaltid«, som i særdeles mange danske Hjem nydes 1 å 2 Timer
efter Middagen. Det er ganske uhensigtsmæssigt saa kort efter et
stort Maaltid, paa en Tid, hvor der aldeles ikke kan trænges til noget
som helst og hvor Fordøjelsen af det store Maaltid lige er kommen
godt i Gang, at fylde nyt paa, saa Maven delvis skal til at begynde
forfra.
Herefter ville vi kunne skride til en nærmere Omtale af
MIDDAGEN OG MIDDAGSSPISERNE.
Under almindelige danske, mere borgerlige Madforhold vil dette
Maaltid vel i alt væsentligt beholde samme Karakter, hvad enten det
optræder som første Hovedmaaltid, den »tidlige Middag«, eller
som andet Hovedmaaltid, den »sene Middag«. Det vil efter almin-
delig dansk Skik i Reglen bestaa af:
1) en F o r m a d , som er »Skemad«, og
2) en E f t e r m a d , som er »Gaffelmad«.
Men der forekommer dog en Del Afvigelser, som fremkomme paa
Grundlag af forskellige økonomiske Forhold og Livsforhold i det hele,
eller alene paa Grund af forskellig Smag og Reliag. Den, der har
bedre Raad, vil i Reglen have mere Afveksling og større Forfinelse,
og Afvigelser i den Retning fremtræde da særligt i Ryerne, ganske
særligt i Hovedstaden, og i det hele hyppigst i Forbindelse med den
»sene Middag«.
Medens saaledes under tarveligere borgerlige Forhold Kødsuppen
væsentlig kun optræder som Formad om Søndagen, vil den ellers
kunne findes oftere at optræde som mere daglig Forret i Stedet for
den mere nærende Formad af Grød, Vælling og deslige.
Eller der byttes om paa Retternes Rækkefølge, idet Gaffelmaden
bliver første Ret, medens anden Ret da gerne bliver en noget mere
forfinet Skemad — som Omelet, Pie, Budding, »Fromage« eller desl.
— for ikke at forglemme vor kære »Frugtgrød«; eller det bliver,
ogsaa særligt om Sommeren, raa Frugt (Jordbær, Hindbær, Blaa-
bær) med Mælk eller Fløde; eller Tykmælk eller Oplagt Mælk o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
