Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vor Mad og Drikke. Af Dr. med. Jürgensen - II. Vore Maaltider - Middagen og Middagsspiserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eller man forøger Retternes Antal til tre, idet man enten sætter
Kødsuppe eller en Fiskeret eller en anden lettere Kødret (med Grønt-
sager og desl.) foran den anden Ret, den egentlige Hovedret (»Kød-
retten«), hvorpaa tredje Ret bliver en »finere Skemad« af lige ovenfor
nævnte Slags eller ogsaa kun lidt Frugt, kogt eller raa.
De Tilfælde, i hvilke Retternes Antal end yderligere forøges, ved-
komme os ikke her, idet vi hermed komme bort fra den egentlige
borgerlige Levemaade — som ene er vort Emne — og ind paa »Di-
nér« erne, med den forskelligartede Sammenstilling af mere sammen-
satte, forfinede Retter — helst med franske Navne — og med megen
forskellig Tilgift af Vine o. s. v.
Med alt, hvad der saaledes hører ind under Begrebet »Dinér«,
skal det her siges, at vi — ved blot lidt hyppigere Gentagelse — ere
inde paa den afgjort usunde Levemaade. Det farlige herved ligger
maaske ikke saa meget i Maden, skønt naturligvis mange Retter, med
kunstmæssigt arrangeret Skiften i Smagspirringen, saare let give An-
ledning til en skadelig — i alt Fald overflødig — Overfyldning. Dog
kan det paa den anden Side siges, at et fornuftigt Menneske jo ikke
behøver med samme Ihærdighed at »æde« sig gennem hele »Menu«en,
men med fornøden Kritik og rigtigt ledet Vilje just af en fin Dinér
kan udvælge sig et sundhedsmæssigt sammensat og passende stort
Middagsmaaltid. Det A
T
ærste er alle Tilgifterne, særligt den medføl-
gende rigeligere Drikning — og det af forskellige Vine imellem hin-
anden.
Man maa her erindre sig den gode diætetiske Almenregel: at man
bør spise sin Mad saa tørt som muligt; og en anden Hoved-
regel, lige saa god: at man skal b l a n d e saa lidt s a m m e n som
m u l i g t .
Ved mange slige selskabelige Lejligheder er man saa endda ikke
færdig med Udskejelserne ved Rordet. Efter dette kommer Kaffe,
som under disse Forhold synes at gøre lige saa godt, som den i Vir-
keligheden er særlig skadelig — og saa kommer T o b a k k e n , helst en
stærk »Havanna« eller to; for slet ikke at tale om »tout forage« —
o: Rakken med de smaa Glas (hvis Lidenhed ret ofte søges opvejet
gennem Repetition), som iskænkes med »Dom« og »Cliartreuse« o. s. v.
o. s. v. — hvad nu alle disse Gifte have for Navne.
Saa vaagner mangen en, Morgenen efter en mere ihærdig Præsta-
tion i den Retning, med tungt Hoved, ru Hals, Hæshed, tyk Smag,
almindeligt Ildebefindende, Sløjhed o. s. v. og undrer sig. Højst
naivt. Det hedder sig saa, at man har »forkølet sig, da man tog
hjem«. Man kan godt have kørt hjem i den mest beskyttende Klæd-
ning — og det kan godt have været det dejligste Vejr. Her til Lands
kommer jo snart al Ting af »Forkølelse«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
