Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Kniplingens Teknik. Af Fru Sara Rasmussen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
si*!
tm f
I??x ?
•
v\n,
i . ;
Js’i^ ft ifevK ,
I 11
$01
1
>•T
^
"
"i
iiW aP*
1r*f
!*
*
*
:«?
rø V
Ifjffrf
P
IH5
*I
w
i
" . v . T
tV-ii
im&ja
,1»&2BØ&
llfA] ^
bV
’-r^v$
f t e
i
iC
«r^e&
*
*
[e2
?2
C
?
1 1 8 ?
’
K
8?M
!i
l a
Kirkerne. Nonnerne have vist præsteret del bedste af, hvad der er
lavet af de elegante point dEspagne med deres fine Konturer i Guld
og Sølv. I Særdeleshed brugtes
disse Kniplinger til at smykke
Helgen- og Madonnafigurerne i
Kirkerne med paa de forskellige
Fester i Kirkeaaret. At Jøderne
have haft stor Betydning for
Kniplingsindustrien i Spanien
ses deraf, at Handelen med
spanske Kniplinger næsten fuld-
stændig ophørte, hver Gang man
forfulgte, fordrev eller dræbte
dem. De jødiske Kvinder, som
vare i Besiddelse af stor Kunst-
sans, vare sande Mestre i at
lave points d Espagne.
De moderne, saakaldte span-
ske Kniplinger kniples for største
Delen i Frankrig. Dog kniples
der endnu i Katalonien; man
arbejder efter belgiske Mønstre,
men Kniplingerne ere grovere
og af langt ringere Kvalitet end
de belgiske. Der kniples ogsaa
lidt i Portugal og paa nogle af
de spanske Besiddelser.
I Tyskland har Kniplings-
industrien ikke haft nogen
egentlig Blomstringsperiode,
endskønt maaske næppe noget
Land har haft bedre Betingelser
for at kunne udvikle en Indu-
stri i denne Retning. Allerede
i Middelalderen blev der rundt
omkring i Klostrene ved Rhinen
omkring Køln og Aachen lavet
Mesterværker af Broderi til Ud-
tm
m i m m (M
M
iVi
» S i1
.1
’’ i’i hi ►
v
.^
5
5
i*£iQ&é/01f e ,
m
m
ås
m
ié&r
I
li
ø m
j ,
Fis-’. 15. Points Knipling syet i Bøhmen.
smykning af Kirker og Kirke-
klæder. I den Teknik, som findes anvendt i gamle tyske Broderier,
træffe vi paa to Sting, der ikke ere benyttede i Italien og Frankrig,
nemlig Kædestinget (der Schlingstieh) og Flettestinget (der Zopfstich).
I 1534 blev der i Augsburg i Sydtyskland udgivet en Mønsterbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Mar 4 02:40:36 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/3-1/0078.html
