Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjemmets Økonomi. Af kgl. Fuldmægtig Adolph Jensen - Budget og Regnskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Princip, bliver et budgetteret Overskud, kun da kan man gøre det
uden Skade — men rigtignok ogsaa uden synderlig Nytte. Værre er
det, naar man for at »holde sig paa den sikre Side« maa opstille et
Overslag, der slutter med Underskud; man tror dog ikke paa det,
man kan ikke narre sig selv, man kan ikke for Alvor blive kisteglad,
hvis det ved Aarets Udgang viser sig, at Indtægterne »imod Forvent-
ning« dækkede Udgifterne. I Virkeligheden har man jo ikke haft
noget ordentligt Overslag at rette sig efter.
Nej, Kunsten er at beregne de kommende Indtægter og Udgifter
saa nøje som muligt. Kun da giver Budgettet den Vejledning, det
skal give. At man — som før nævnt — bør lade et fornuftigt Spille-
rum aabent for Tilfældigheder, strider ikke herimod, thi visse Poster
ere jo netop af den Natur, at en nøje Forudberegning er udelukket.
Det er selvfølgelig ikke muligt at angive en bestemt Ramme for
Familiebudgettet. Indtægtssiden maa jo variere i det uendelige efter
Levevejens Art og Beskaffenhed. Og hvad .Udgiftssiden angaar, kan
der vel paapeges enkelte Hovedposter, som maa lindes overalt, men
disse de nødvendige Poster, som ved de mindste Indtægter udgøre
det hele Budget, rumme hos de mere velhavende en stadig mindre
Kvotadel af Udgifterne, jo højere man kommer op i Indtægtsskalaen.
For hvert Tusinde Kroner, jeg avancerer i Indtægt, faar jeg en Række
ganske nye Fornødenheder, og disse nye Poster (Køretøj, Ridehest,
Baderejser) stille i den rige Mands Budget ofte de »nødvendige« Ud-
gifter (Husleje, Skolepenge) i Skygge. Nogen bestemt Norm for Budget-
rammen kan altsaa ikke gives; kun som et Eksempel anføre vi der-
for følgende (se: Vibeke Salicath: Hvorledes kommer jeg ud af det
med deii Indtægt, jeg har?):
Livsforsikring — Brandassurance — Skatter — Husleje — Føde
og Vadsk — Lys og Varme — Læge og Apotek — Skolepenge og
Bøger — Klæder — Betjening — Vedligeholdelse og Nyanskaffelser
— Smaaudgifter, Porto, Fornøjelser, Bade etc.
Denne Ramme vil i Almindelighed kunne benyttes for Indtægter
op til 3000 Kr. samt som Grundlag for større Budgetter, hvor da de
foregaaende Aars Regnskaber maa give Vejledning om, hvilke nye
Konti det vil være hensigtsmæssigt eller nødvendigt at tilføje.
Regnskabet bør saa nøje som muligt følge Budgettet. Man maa
derfor indrette sin Regnskabsbog saaledes, at man til enhver Tid eller
dog adskillige Gange i Aarets Løb (f. Eks. hver Maaned) let kan op-
gøre, hvor meget der allerede er forbrugt paa hver af Budgettets
Hovedposter. Dette fordrer ikke noget særlig indviklet Bogholderi;
man behøver kun et Sted i Regnskabsbogen at have et Blad saa-
ledes indrettet, at man ved Udgangen af hver Maaned kan indføre
Maanedens Totaludgifter for hver Budgetpost. F. Eks. saaledes:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
