Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ægteskabet - De ægteskabelige Formueforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er umyndiggjort, kan han som Regel, uhindret af Hustruen, forøde
alt, ogsaa det, hun har indbragt i Ægteskabet.
Regelen om, at Hustruen er Medejerinde af det fælles Ro, er altsaa
temmelig betydningsløs, saa længe Ægteskabet bestaar og funktionerer
normalt. Det er nærmest en Regel for, hvorledes det skal gaa, naar
Ægteskabet atter bliver opløst, eller der af anden Grund finder Deling.
Sted; det er en Regel for Delingen af Formuen, naar f. Eks. den ene
Ægtefælle dør, eller naar der indtræder Skilsmisse eller Separation.
Da gaar nemlig Halvdelen af Formuen til hver Side, og — i Tilfælde
af Død — beholder altsaa den overlevende Halvdelen af Roet som
sin Ejendom, medens han deltager som Arving i Delingen af den
andens Halvdel.
Uagtet Regelen om Fælleseje i Ægteskabet altsaa ikke saa meget
har Ægteskabet for Øje som Ægteskabets Opløsning, saa er Medejer-
retten dog ikke ganske betydningsløs under selve Ægteskabet. Hustruen
har vel ingen Dispositionsret over Formuen; de Genstande, hun maatte
sælge, kunne kræves tilbage fra Køberne og de pantsatte Ting fra
Laangiverne; men Hustruen kan ikke drages til Ansvar — ikke straffes,
hvis hun forgriber sig paa Fælleshoet; og dertil kommer, at de Penge,,
hun maatte udgive af Fællesboet, sjældent ville kunne kræves tilbage,.
— ulovligt udgivne Penge kunne i Almindelighed ikke søges tilbage
af rette vedkommende. Men dette, at hun uden personligt Ansvar vil
kunne forbruge af Fællesboets Midler, vil ofte kunne være af prak-
tisk Betydning for hende. Manden er ikke beskyttet herimod ved
Straffelove; han maa søge at hindre det ved at tage Vare paa Midlerne.
Maaske kan det ogsaa siges at følge med Hustruens Medejeret til
Fællesboet, at hendes Kreditorer fra før Ægteskabet nu kunne søge
Dækning i det hele Fællesbo. Den unge Piges Kredit behøver ikke
at blive svækket derved, at hun tænker paa Giftermaal, thi hun fører
sine Kreditorer med ind i Ægteskabet, ind til Fællesboet. I et Ægte-
§ 12. skab, hvor der er Fællesbo, overtager Manden samtidig med Konen
tillige hendes Gæld fra før Ægteskabet.
Dog denne Hustruens Delagtighed i Fællesboet er jo af ganske
forsvindende Betydning over for det Faktum, at Manden som ene-
raadig kan afskære Hustruen fra Adgang til Fællesboets Midler. Og
tidligere fik denne Eneraaden en betydelig Støtte deri, at Hustruen
var umyndig, kunde ikke forpligte sig, ikke gøre Gæld. Nu er vel
§ 13. Hustruen myndig, men hun kan ikke forpligte Fællesboet, ikke gøre
Gæld paa Fællesformuen. Manden maa, som sagt, af Fællesboet
betale, hvad Konen skylder fra sine myndige Pigedage, og han maa
§ 13. betale, hvad hun ved skadegørende Handlinger bliver pligtig at erstatte,
men ikke den Gæld, hun som gift Kone frivillig stifter. Ægteskabet
har ødelagt hendes Kredit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
