Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ægteskabet - De ægteskabelige Formueforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Fremtiden vil Fællesboet jo blive delt — enten ved Mandens eller
ved Konens Død, ved Skilsmisse eller Separation —, og Hustruen eller,
hvis hun er død, hendes Dødsbo vil da faa Halvdelen af Fællesboet
som Eneejendom. Loven har da bestemt, at den Gæld, som Hustruen
under Ægteskabets Bestaaen har gjort, i sin Tid kan dukke frem og
kræve sig betalt i denne Hustruens Andel af Fællesboet.
Her er da det ejendommelige, at den Hustru, der ikke har Selv-
erhverv og heller ikke Særeje, kan gøre Gæld, som foreløbig sover,
men som vaagner op, saa snart Fællesboet af en eller anden Grund
bliver delt. Loven har nemlig gjort Hustruen myndig, fuldt myndig
i alle Formueforhold og blot gjort den Indskrænkning i hendes Raadig-
hed, at hun ikke maa kollidere med Mandens Raaden over Fælles-
boet; derfor skal hun kunne skaffe sig Kreditorer lige saa vel som
Manden, men der maa være den Forskel, at Mandens Kreditorer
kunne komme til straks, medens hendes maa vente, til Fællesboet
engang deles.
Der er adskillige, som frygte denne Bestemmelse om, at Hustruen
kan stifte sovende Gæld. De finde det ganske selvfølgeligt, at Hustruen
har faaet Myndighed til at stifte Gæld overalt, hvor hun har noget at
raade over — Selverhverv og Særeje —, men at Hustruer, der intet
have at raade over, skulle kunne stifte Gæld, Gæld, der først skal
betales, naar Boet bliver delt, altsaa stifte Gæld paa sin kommende
Enkestand eller sin eventuelle Død, det finder man betænkeligt. En
saadan Kredit ud i en blaa Fremtid vil oftest blive dyr, nærmest kun
opnaaelig hos Aagerkarle; og paa den anden Side vil saadan Gæld
være særlig fristende for letsindige Hustruer. I Øjeblikket mærke de
nemlig intet til den, i Øjeblikket kan den ikke gøres gældende, og
dø de før deres Mænd, vil hele Ubehageligheden først komme frem
efter deres Død til Bedrøvelse for Mand og Arvinger. De selv ville
normalt kun som Enker komme til at føle saadan Gæld, og om sin
§§ 3, 15, 25.
Enkestand vil en letsindig Hustru sige: den Tid den Sorg.
Enhver, der bekymrer sig om sin Hustrus Fremtid, hvis han selv
skulde falde fra, vil altsaa se, at Situationen ikke er saa klart gennem-
skuelig efter Loven af 1899 som før denne Lov. Tidligere vidste Man-
den, at Hustruen ikke kunde gaa omkring og gøre hemmelig Gæld;
hun var umyndig, og naar han i Fællesboet efterlod hende en bestemt
Kapital, vilde hun faa den ubeskaaret, uden Angreb af Kreditorer.
Nu maa han derimod i sine Beregninger tage den Mulighed med, at
Konen gør hemmelig Gæld, og at den Kapital, der bliver til hende
af Fællesboet, bliver opslugt af hendes Kreditorer.
Men hvor megen Tillid Loven af 1899 nu end har vist Hustruen
ved at gøre hende myndig, saa er der dog en, over for hvem Loven
ikke tør udstyre hende med fuld Myndighed til at forpligte sig -
«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
