Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ægteskabet - Skilsmisse og Separation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vi skulle ikke gaa nærmere i det enkelte med Hensyn til Autori-
teternes Bevillingspraksis i Skilsmissesager eller undersøge, naar Be-
villingen udstedes af Overøvrigheden, naar af Justitsministeriet og
naar af Kongen. Kun skal det betones, at Bevillingsvejen saa ganske
har sat Domsvejen i Skygge, at Domsvejen yderst sjældent gaas, selv
hvor Betingelserne for en Skilsmissedom klarligt ere til Stede. Be-
villingsvejen foregaar jo mere skjult, medfører ikke saa stor Skandale
og er baade hurtigere og billigere. Men selv om Skilsmissedommene
kun ere yderst faa i Forhold til Skilsmissebevillingerne, er det dog
for den, der ønsker sit Ægteskab ophævet paa Grund af Ægtefællens
Brøde, af stor Betydning, at Domsvejen kan gaas. Dette bringer
nemlig mange Ægtefæller, der ellers uberettiget vilde modsætte sig
Skilsmisse, til at føje sig’for den krænkede Ægtefælles Krav. De give
efter for ikke at blive Rollehavere i en Skandalproces.
Skilsmissens Virkninger.
Den fraseparerede er endnu gift; men den fraskilte er det ikke
længer, har ingen Troskabspligt og begaar ikke Bigami ved at gilte
sig med en anden.
Skilsmisse foranlediger Bodeling eller Skifte af Fællesboet, hvis
dette ikke er sket i Forvejen. Ogsaa det, der skriver sig fra Hustruens
Selverhverv, bliver at dele, hvorimod enhver tager sit Særeje med sig.
De ved Dom skilte paahviler der ingen Underholdspligt over for
hinanden. Med Hensyn til Skilsmisse ved Bevilling vil Underholds-
pligten være bragt paa det rene i hvert enkelt Tilfælde, før Bevillingen
bliver givet.
Hustruen beholder det Navn, den Rang og den Stand, hun hai
erhvervet sig ved sit Giftermaal; men hun gaar Glip af de Forfiem-
melser, som Manden opnaar efter Skilsmissen. Naar Etatsraad Søren-
sen bliver Konferensraad Sørensen, ophører han vel med at være
Etatsraad; men hans fraskilte Hustru vedbliver at være Etatsraadinde.
Dør Manden, faar den fraskilte Hustru ikke Enkepension; men
hvis Manden har sikret hende en Overlevelsesrente, bliver hun natur-
ligvis berettiget til den efter hans Død.
Fraskilte arve ikke hinanden, og den for Ægteskabsbrud ved Dom
fraskilte arver end ikke de fælles Børn, saa længe den uskyldige
Ægtefælle lever.
Om Skilsmissens Virkninger med Hensyn til Børnene se seneie.
Princippet er lige Ret og lige Pligt over for Børnene, medmindie
Skilsmissedom opnaas paa Grund af den enes Brøde, thi da har den
brødefulde næppe nogen Ret over Børnene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
