Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slægtskabet - Ægte Børn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ægte Barns Pligter, indtil Umuligheden af, at Manden kan være Fader,
bliver godtgjort, indtil det f. Eks. bevises, at Manden paa den Tid,
der er Tale om, var udenlands, sad i Fængsel eller lignende. Spørgs-
maalet er f. Eks. opstaaet i Tilfælde, hvor en Adelsmand var en Borger-
kones Elsker og fik en Søn med hende; hendes Ægteskab med Bor-
geren blev opløst og hun gift med Adelsmanden, men skænkede ham
nu ingen Børn. Alle Parters Bestræbelser gik derefter ud paa at faa
Sønnen, født i det tidligere Ægteskab, anerkendt som Adelsmandens,
ikke Borgerens, Barn — hvad Navn, Adelsret, Arv o. s. v. angik —
men forgæves.
Man har spurgt, hvorledes Sagen vilde stille sig, hvis der yderligere
kom det til, at Forældrene vare hvide, Elskeren var Neger og Barnet
Mulat, om man ogsaa da vilde fastholde Sætningen: pater est o. s. v.
I England fastholdes ogsaa her Regelen, i Amerika derimod ikke. Hos
os har Spørgsmaalet ikke været stillet vore Domstole, og der vil der-
for intet med Sikkerhed kunne udtales derom; men det er let at se,
at, hvor besynderlig hin Regel end kan se ud i enkelte særlige Til-
fælde, dens strenge Overholdelse dog er af stor Nytte. Regelen om,
at Manden altid er Fader, undtagen hvor det er en fysisk Umulighed,
hindrer en Mængde ægteskabelige Stridigheder fra at udarte til Pro-
cesser og skaber faste Holdepunkter, hvor der ellers ofte kunde herske
Uklarhed og Uvished.
Foruden de i Ægteskab avlede Børn ere ogsaa de Børn ægte, der
vel fødes uden for Ægteskab, men hvis Forældre siden komme sam-
men i Ægteskab. De have altsaa været uægte og siges nu at blive
legitimerede ved paafølgende Ægteskab. Og her gælder ikke Regelen
om, at »Faderen udpeges af Ægteskabet«; en Mand risikerer ikke at
blive nødtvungen ægte Fader til en Kvindes uægte Børn, fordi han
•gifter sig med hende.
Endelig kunne uægte Børn blive ægte ved en særlig Anerkendelse
Ira Faderens Side. Den af Loven anviste Fremgangsmaade, den saa-
kaldte »Kuldlysning«, bestaar i, at Faderen tager Barnet til Tinge og
lyser og forkynder, at det er hans eget — »lyser det i Kuld og Køn«;
men den er nu saa sjældent anvendt, at den nærmest er at betragte
som en Levning fra tidligere Tider, hvor Husbonden med større Su-
verænitet, end han nu besidder, raadede over, hvem der skulde høre
til hans Familie og hvem ikke. Staten har til Dels, som vi skulle se,
tilrevet sig Husbondens tidligere Suverænitet; og den, der nu vil have
et uægte Barn legitimeret — anerkendt som ægte —, gaar Bevillings-
vejen til Statsmyndighederne og søger enten en Bevilling til, at det
uægte Barn maa anses som ægte, eller en Adoptionsbevilling. Det
sidste vælges hyppigst; thi da jeg lige saa vel kan adoptere fremmede
Børn som mine egne uægte, undgaar jeg, ved at søge Adoptions-
7 *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
