Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slægtskabet - Ægte Børn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Herom haves en Bestemmelse i Lov af 13. April 1851, som angaar
Forældre af forskellige Trosbekendelser, og som gaar ud paa, at naar
Ægtefolk med forskellig Trosbekendelse gifte sig, skal der forinden
Vielsen, for den Embedsmand, der forestaar Vielsen — Præst eller
Øvrighed — indgaas en Overenskomst om, i hvilken Tro Børnene
skulle opdrages, og de have da Valget mellem en af Ægtefolkenes
Trosbekendelse og Folkekirkens Tro. Overenskomsten skal indføres
i Kirkebogen og kan kun forandres ved fælles Overenskomst, og hvis
en af Ægtefællerne dør, kan den overlevende kun forandre Overens-
komsten med Kultusministeriets Samtykke.
Denne Bestemmelse maa vist anses som Udtryk for et almindeligt
Princip, nemlig at med Hensyn til Børnenes religiøse Opdragelse
gælder ikke Husbondemyndigheden saaledes som i de almindelige Spørgs-
maal om Børnenes Opdragelse; det er ikke Faderen, der har det af-
gørende Ord, men Ægtefællerne ere ligestillede, og i en Konflikt har
den Overtaget, der forlanger Børnene opdragne i den ri o, soiji• vai
Forudsætningen, da Ægteskabet, blev indgaaet.
Hørte begge Forældre til Folkekirken, da de bleve gifte, vil den,
der modsætter sig Børnenes Opdragelse i en anden Tro, være den
stærkeste.
Vare Forældrene af en anden Trosbekendelse end Folkekirkens,
men dog af samme Tro, har den, som holder paa denne Ti o, Over-
vægten.
Vare Forældrene af forskellig Tro, vil den, som holder paa den
indgaaede Overenskomst, have Retten paa sin Side.
Hvis en af Forældrene var religionsløs, maa vistnok den andens
Tro være den afgørende; men hvis de begge vare religionsløse, er der
ingen Grund til at fravige den almindelige Bestemmelse om Husbonde-
myndigheden. Faderen vil da vistnok kunne bestemme Barnets leli-
giøse Opdragelse.
Er en af Forældrene døde, vil den anden ikke uden videre kunne
benytte sig heraf til at skifte Tro for Barnet. Paa den anden Side
vilde det næppe være heldigt, om den døde altid ansaas som pro-
testerende mod enhver Forandring. Det vilde være at lægge »den døde
Haand« paa det levende Barn. Kultusministeriet maa vistnok her op-
træde for den afdøde Ægtefælle.
Men :
— vil man spørge — hvorledes gøre sine juridiske Rettighedei
med Hensyn til Børnenes religiøse Opdragelse gældende i Ægteskabet
over for den anden Ægtefælle, som vil krænke dem? Spørgsmaalet
opstaar ikke sjældent, hvor et Trossamfund er stærkt propaganderende.
Hvorledes skal Hustruen hindre, at Manden sætter Barnet i katolsk
Skole? hvorledes skal Manden forebygge, at Konen tager Barnet til
metodistiske Møder? Manden er unægtelig bedst i Stand til at hæv e
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
