Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slægtskabet - Stedbørn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FAMILIELIVETS RETSREGLER
/
sørgelse, kan han vist* omstøde disse af Stedmoderen trufne Be-
stemmelser.
I den nyere Tid har Lovgivningen bidraget sit til at knytte Sted-
forældre og Stedbørn nøjere sammen; der er givet Stedforældre Under-
holdspligt, og der er givet dem Adgang til at sidde i uskiftet Bo med
umyndige Stedbørn — se derom senere —; men dette har ikke været
Tendensen altid. I tidligere Tider saa Lovgivningen med Mistillid paa
Stedforældre, og derfra stammer Begelen, at Stedfader ikke maa være
Stedsøns Værge. Men herhen hører ogsaa en anden, vigtigere, Bestem-
melse, som vi tidligere løselig have berørt, men her nærmere skulle
understrege: Den Enkemand eller Enke, som sidder i uskiftet Bo med
sine Børn, og som nu vil gifte sig, altsaa give sine Børn en Stedmoder
(-fader), han kan ikke tage den nye Ægtefælle op i det uskiftede Bo,
men der skal altid foregaa Skifte med Børnene — Deling af Arven
fra den afdøde Ægtefælle —, forinden Brylluppet kan holdes.
Derfor vil der blandt velhavende Folk altid være den Forskel
mellem Stedbørn og Børn, der have begge deres Forældre i Live,
eller have en af Forældrene i Live, der hensidder i uskiftet Bo, at.
Stedbørnene som Regelen ville eje noget, det, de have arvet fra den
afdøde — thi dette maa være udskiftet —, medens de andre kun i
sjældnere Tilfælde eje noget i Barnealderen.
Og derfor bliver det Spørgsmaal mere praktisk for Stedbørns Ved-
kommende, som vi tidligere undersøgte for rigtige Børns Vedkom-
mende, nemlig om Forældre, der have haft Udgift til Børns Under-
hold, kunne forlange Erstatning i Børnenes Formue.
Da Stedforældrenes Underholdspligt kun er en Nødhjælp, fordi
Børnene skulle have en Forsørger, maa man komme til et bejaende
Resultat, i hvert Fald, naar Stedforældrene have maattet gribe til deres
Særeje for at underholde Barnet. Men ogsaa her gælder det, at der
kun kan være Tale om at søge Dækning i det, som Stedbarnet ejede,
da Understøttelsen blev givet; hvorimod Stedforældrene ikke senere,
naar Barnet bliver voksent og faar fortjent noget, kunne komme med
Regning til ham paa Forsørgelsesudgifter fra Barnealderen. Stedbarnet
kommer ikke i Gæld til Stedfaderen ved at blive underholdt af ham.
Da vi talte om Forældre og deres virkelige Børn, saas det straks
som indlysende, at Børnene ikke skulde synke i Gæld ved at blive
underholdte af Forældrene; men naar Talen er om Stedforældre, er
Sagen ikke fuldt saa indlysende.
Sæt at en Dame gifter sig med en Enkemand med Børn. Han er
Søn af en Krøsus, men ejer selv intet, og Stedmoderen forbruger der-
for sin lille Kapital til Forsørgelse af Mand og Børn, medens der
ventes paa Arv efter den gamle Krøsus. Men forinden gamle Krøsus
dør, mister Stedmoderen sin Mand, og da Krøsus senere afgaar ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
