Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjernere Familie - Sindssyge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke den gamle Skik at skjule den S3rge som en Skam for Familien
— al Hemmeligholdelse vil vække Mistænksomhed — men lad Sinds-
sygen blive aabenbar. Blandt Vidner om Sindssygen er det selvfølge-
lig ganske nødvendigt at have en Læges Vidnesbyrd, helst tieres og
helst af en Specialist i Sindssygdomme; og vær ikke nøjet med
Lægens mundtlige Udsagn, men tag, saa snart det er muligt, hans
skriftlige Erklæring; thi han som de øvrige Vidner ere maaske døde,
naar Spørgsmaalet kommer op om at gøre Ansvar gældende. Og hvad
Tvangsformen angaar, da vil den hemmeligste altid være den mis-
tænkeligste. Vær mere ængstelig for Indespærringer i Hjemmet end
paa Anstalter og, naar der er Frygt for Ansvar, vælg hellere de offent-
lige Anstalter end de private. Fremdeles foretag aldrig Tvangsforan-
staltninger uden Samraad med dem, der maa være særlig kendt med
den syges Tilstand. En Undladen af at udspørge dem, der staa den
/
syge nær og kende ham ,nøje, vil findes mistænkelig, og en Tvangs-
forsorg for en syg, iværksat af en fjernere Slægtning uden Samraad
med de nærmere eller lige saa nær beslægtede, vil i Almindelighed
være uforsvarlig.
Ved den sidste Bemærkning ere vi nu naaede til det Spørgsmaal:
Hvem af Familien er den kompetente til at foretage Tvangshandlinger
mod den syge? Men dette Spørgsmaal er dobbeltsidigt. Hvem har
Lov til at tage Affære over for den syge? og hvem har Fortrinnet
mellem flere konkurrerende af Slægten til at gøre det?
Over for den syge kunne Tvangshandlinger af udenforstaaende
ja af ganske uvedkommende efter Omstændighederne være tilladelige;
det beror selvfølgelig paa Tvangens Nødvendighed og Nødvendigheden
af at handle straks. En udenforstaaende vil dog næppe kunne anse
sig for kompetent i Tilfælde, hvor Politiet ikke anses kompetent til
at handle, altsaa i Tilfælde, hvor ikke der enten er overhængende
Fare for Voldshandlinger, eller den sindssyge viser sig sindssyg paa
Gaden; men heller ikke i disse Tilfælde tør han anse sig kompetent,
naar Politiet kan kaldes til. Han er da kun tvangsberettiget, til Poli-
tiet kommer, og straks forpligtet til at overgive Sagen i dettes Hænder.
Efter Justitsministeriets Bestemmelse vil Politiet være private be-
hjælpelig med Tvangsindlæggelser af sindssyge, naar de begæres af
den, hvem Forsorgen for den syge retlig paahviler, og for saa vidt Sinds-
sygdommen er farlig for den syge eller Omgivelserne. Dette at Poli-
tiet indskrænker sig til at hjælpe den Del af Familien, som har retlig
Forsorgspligt — altsaa kun Forældre og Stedforældre over for ikke
ISaarige, Ægtefæller over for hinanden og Værger over for umyndig-
gjorte —, det betyder ikke, at disse ere de eneste i Familien, der
have Indlæggelsesret. Men det er klart, at disse først og fremmest
have Retten. ♦
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
