Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arv - II. Slægtskabsarv - III. Testamentsarv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kommer det kun de umyndige — ikke 18aarige — og uforsørgede
Slegfredbørn til gode, men disse ere siden 1892 ikke længer stillede
saaledes, at de, naar Faderen, deres Forsørger, dør, maa se hans
Formue blive delt maaske mellem fjerne Slægtninge og selv maaske
være hjemfaldne til Fattigvæsenet.
Hvis Faderen efterlader sig Enke i uskiftet Bo, maa hun vedblive
at udrede de Faderen paahvilende Underholdsbidrag — dog kun til
Barnets 14de Aar —, og i alle andre Tilfælde bliver der af Formuen
at udtage og indsætte i Overformynderiet saa meget, som er nødven-
digt til Dækning af Underholdspligten indtil Barnets 18de Aar. Dog
skal det uægte Barn ingen Sinde have mere end det, de ægte Børn
faa i Arv, og i een Henseende er der taget Hensyn til Enkens og de
ægte Børns Følelser: de uægte Børn, som ere fødte under eller efter
det sidste Ægteskab, have nemlig ikke denne Ret til Afsætning.
Hvis den saaledes afsatte Kapital ikke bruges op til Barnets Under-
hold, f. Eks. fordi Barnet dør før sit 18de Aar eller bliver underholdt
andet Steds fra, falder den tiloversblevne Rest af Kapitalen tilbage til
den afdødes Arvinger, thi Slegfredbarnets Ret til Afsætning er ikke Arv.
Der er altsaa stor Forskel paa det uægte og det ægte Barns Arve-
ret, og det bliver derfor et vigtigt Spørgsmaal, hvilke Børn der ere
at regne for ægte og hvilke for uægte. I saa Henseende henvises til
det foregaaende, hvor det ses, hvorledes uægte Børn kunne blive ægte
og derved faa ægte Børns Arveret. Men foruden disse Tilfælde har
Loven fundet det billigt at give fuld Arveret til det uægte Barn, hvis
Forældre før Barnets Fødsel havde til Hensigt at gifte sig og vare
naaede saa vidt som til at bestille Lysning eller løse Kongebrev, men
som derpaa ved Mandens Død eller anden lignende Aarsag ere bievne
forhindrede i at holde Bryllup. For dette Uheld skal Barnet ikke
lide; det arver da Fader saavel som Moder. Derimod hjælper den
gode Hensigt ikke Barnets Moder til Arv efter Barnets Fader eller
omvendt. Det kan hjælpe til Slægtskabsarv, men det kan ikke hjælpe
til noget i Lighed med Ægteskabsarv.
Det kuldlyste Barn arver, naar mindre ikke er bestemt, halv Lod
med ægte Barn.
Vi skulle nu ikke længer opholde os ved Intestatarv, uagtet der
var Detailler nok at drøfte; men vi maa i Lag med Testamentsar\.
III. TESTAMENTSARV.
I Tidens Løb, efterhaanden som Individet mere og mere er løst
ud af de gamle Familiebaand, ses dets Vilje mere og mere at kunne
skabe Ret der, hvor Familieinteresserne tidligere vare til Hinder dei-
for. Individet er saaledes ikke bundet til at efterlade sin Familie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
