Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arv - III. Testamentsarv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tydning vedkommer Ordet os ikke særligt her, da saadanne »Legater«
ogsaa kunne oprettes i levende Live, f. Eks. ved Gavebrev. Imidlertid
sker Oprettelse af Legater jo meget hyppigt ved Testament, og det
skal derfor bemærkes, at det oftest vil være hensigtsmæssigt at søge
Konfirmation paa de Bestemmelser, man maatte træffe vedrørende
Legatet, men at saadan Konfirmation ogsaa kan indhentes efter Arve-
laderens Død.
F ideikommissarisk D ispo sit io n .
Ofte har en Arvelader Trang til at bestemme over sin Formue
langt ned i Fremtiden, og han kan, naar han ikke hemmes af Tvangs-
arveretten, derom træffe hvilke Bestemmelser, han lyster, altsaa — for-
uden at oprette de omtalte Legater — f. Eks. fastsætte, hvilke der, i
en længere Rækkefølge, skulle arve Formuen, den ene efter den anden.
Han kan vælge nu eksisterende Personer eller Personer, der senere
maatte blive fødte, og han kan indstifte hvilken særegen Arvefølge
til Formuen, han maatte foretrække. Dette kalde vi at oprette et
»Fideikommis« eller dog gøre en fideikommissarisk Disposition. Een
Vanskelighed har han imidlertid. Han kan jo let nok bestemme,
hvorledes der skal arves; men hvorledes hindre, at den Arving, der
har Nydelsen af Arven, .ogsaa forbruger den, eller at hans Kreditorer
berøver ham den, saa at der ikke bliver noget at arve for den næste?
Han maa træffe særegne Forholdsregler til Forebyggelse af Formuens
Afhændelse i levende Live og til Forebyggelse af Kreditorers Anfald
paa den, og til disse Forholdsregler behøver han Autoriteternes Hjælp.
Hvis han vil have Kapitalen bestyret eller kontrolleret af det offent-
lige eller Kapitalen unddraget Kreditorernes Forfølgning, maa han
have kongelig Konfirmation paa Testamentet eller paa det Dokument
— Fundatsen —, hvorved Fideikommisset oprettes.
Man kunde spørge, om det er heldigt og rimeligt, al en Arvelader
i Dag skal kunne udstrække sin Vilje til at gælde langt ud i Frem-
tiden, om 100, 200 Aar og længere, og ordne Formueforholdene for
Generationer, hvis Tarv han ingen Mening kan have om. Det er
Problemet: »den døde Haand«, der .her berøres. Den døde lægger sin
Haand paa Foimuen og hindrer nyttige og unyttige Dispositioner, og
Spørgsmaalet er, om Lovgivningen bør anerkende denne døde Haand.
Foi Jordejendoms Vedkommende er dette Spørgsmaal besvaret ved
Grundlo\en. De Fideikommisgodser, der eksisterede ved Grundlovens
Givelse, anerkendes endnu, hvad enten de gaa under Navn af Grev-
skaber, Baronier, Stamhuse eller Fideikommisgodser; men Grundloven
forbyder herefter at lægge den døde Haand paa Jordejendomme. For
anden Formues Vedkommende — vistnok ogsaa for Købstadejendoms
Vedkommende — er det derimod tilladt at lægge Fideikommisbaand;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
