Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arv - III. Testamentsarv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og bekræfter Testamentet; end mindre kan Værgen paa egen Haand
oprette Testamente paa den umyndiges Vegne. Og den Omstændig-
hed, at den umyndige naar de 18 Aar, ja lever ud over den Tid, gør
ikke det Testamente gyldigt, som i sin Tid blev oprettet med Ugyl-
dighedsspiren i sig. Et Testamente, oprettet før det 18de Aar, er over-
hovedet ikke gældende, medmindre det har faaet gennem Justits-
ministeriet kongelig Konfirmation, og det er tilladt at tro, at der skal
ganske særlig overbevisende Grunde for, at Justitsministeriet vil ap-
probere et Testamente fra en ikke 18aarig. At anerkende Testaments-
arvingerne er jo nemlig at tage Arveretten fra dem, som Loven ud-
peger som Arvinger, og i hvert Fald vil saadant næppe ske, naar
Arveladeren var langt fra de 18 Aar, da Testamentet oprettedes. Hvis
et Barn ejer Formue, og dets Død befrygtes, men det befindes uhel-
digt, om Arven skulde deles efter Loven — f. Eks. fordi det skylder
sine Plejeforældre alt og sin egen Slægt intet —, da kan det synes
haardt, om der ingen Udvej var til at slippe bort fra Slægtsarv. Men
det er der ikke. At Formuen i Barnets levende Live foræres til Pleje-
forældrene, ville Pupilautoriteterne næppe gaa ind paa, thi hvis Bar-
net forbliver i Live, vil det jo have gjort sig selv fattigt ved Gaven;
og at anerkende et Barns Testationsvilje som en Vilje, der skal kunne
bryde Lovens Regler om Arv, vil vistnok findes lige saa betænkeligt.
Ved Barnets Død vil altsaa Slægten faa alt og Plejeforældrene intet,
selv om det burde være omvendt.
Testator maa dernæst være ved sin fulde Fornuft. Er han ikke §21.
det, er Sagen end mere uhjælpelig, end om han var under 18 Aar,
thi et Testamente, oprettet af en utilregnelig, kan ikke gøres gyldigt
ved kongelig Approbation.
Hvis Testator er umyndiggjort, maa Testamentet have kongelig § 22.
Approbation for at være gyldigt, og en saadan Approbation er der
Udsigt til at opnaa, naar det ikke netop er Sindssygdom, der har
medført Umyndiggørelsen.
Indtil for ganske nylig maatte endelig som en Indskrænkning i
Testamentshabiliteten nævnes, at i et Ægteskab, hvor der var Børn,
kunde Konen ikke ved Testament formindske Børnenes Arvelod uden
Mandens Samtykke. Her stødte vi altsaa paa en Ulighed mellem Mand
og Kone. Manden kunde uden sin Kones Samtykke testere, hvordan
han vilde, over det, der faldt i Arv efter ham, og det hvad enten det
drejede sig om hans Særeje eller om hans Lod i Fællesboet, og uden
Forskel om Fællesboet var indbragt af ham eller af Konen, ja selv
om det Fællesbo, der er Tale om, udelukkende bestod i, hvad Konen
havde fortjent. Men hvis Konens Testamente berørte de fælles Børns
Arv, da maatte hun dertil have Mandens Samtykke, og det selv om
hun kun testerede over, hvad der var i hendes eget Særeje, eller § 29.
VORT HJEM. III. Bd. 3. Afsnit. 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
