- Project Runeberg -  Vort Hjem / 3:3 Vort Hjems Retsforhold /
151

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skifte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ikke kunne gøre sig selv gældende paa Skiftet, og der er derfor ad-
skillige Tilfælde, i hvilke Staten har paabudt offentligt Skifte for at
kunne paase de Arvingers Tarv, der ikke selv ere i Stand dertil.
Skiftet skal saaledes være offentligt, naar nogen af Arvingerne er
under 18 Aar, og de mindreaarige skulle have Kurators Samtykke til
at deltage i privat Skifte. Naar en Arving er umyndiggjort, skal der
ligeledes skiftes offentligt, medmindre Arvingen har en Ægtefælle, der
sammen med hans Værge kan paase hans Tarv. Endvidere skal der
skiftes offentligt, hvis nogen af Arvingerne uden at stille nogen Fuld-
mægtig er fraværende fra Landet, eller hans Opholdssted ikke kendes,
og saa snart blot en af Arvingerne ikke vil med til privat Skifte, kan
det ikke finde Sted. Endelig er privat Skifte udelukket, naar Arve-
laderen ved Testament har bestemt offentligt Skifte.
Skiftet begynder med, at alle Boets Ejendele registreres og vur-
deres. Man faar derved Boets Værdi, og hver Arvings Lod beregnes
som en Brøk af denne Værdi, med Fradrag naturligvis af Gæld og
Udgifter under Skiftet. Denne Arvingens Lod kan han forlange ud-
lagt i Penge. Han kan altsaa forlange, at en tilsvarende Del af Boets
Ejendele sælges, hvis det er fornødent, for at han kan faa sine Penge;
men han kan ikke som Regel forlange, at ogsaa Boets øvrige Ejen-
dele skulle sælges, thi enhver af de andre Arvinger have Ret til at
faa sin Arvelod udlagt i Boets Løsøregenstande efter den Værdi, de ere
satte til ved Vurderingen. Naar der skal sælges, kan enhver Arving
forlange, at Salget skal foregaa ved offentlig Auktion, men selv om
han altsaa mener, at der vilde komme mere ind ved Salg af Tingen,
end Tingen er vurderet til, kan han ikke modsætte sig, at den Arving,
der har Lyst til Tingen, faar den til Vurderingsprisen. Hvis flere
Arvinger have Lyst til den samme Ting, maa Lodtrækning gøre Ud-
slaget, men hvis der er Konkurrence mellem den afdødes Ægtefælle
og andre Arvinger, har Ægtefællen Fortrinnet. En ikke ualmindelig
Fremgangsmaade ved Fordeling af Ejendelene mellem Arvinger er, at
der holdes en Slags privat Auktion mellem dem, saaledes, at den
højstbydende faar Tingen som en Del af hans Arvelod, just saa stor
en Del, som hans Bud lød paa; men denne Fremgangsmaade lader
sig ikke anvende, naar blot en af Arvingerne protesterer.
Umyndige Arvinger skulle som Regel have deres Arvepart udbetalt
i Penge til Indsættelse i Overformynderiet.
Hvis den Løsøregenstand, som en Arving har Lyst til, overstiger
i Værdi den Arv, han skal have, har Arvingen ingen Ret til at lade
sig den udlægge efter Vurdering mod at indbetale det overskydende
i Boet; en saadan Ting kan de andre Arvinger forlange solgt ved
Auktion, og det samme gælder om Boets faste Ejendomme. Vurdering
er jo nemlig altid en usikker Værdimaaler; en Ting er værd hvad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 11:37:53 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/3-3/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free