Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skifte - Statskassens Ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STATSKASSENS RET.
Der svares Skat til Staten af al Arv: 1 Procent af den Arv, der
tilfalder Ægtefælle, Livsarvinger og Forældre; 4 Procent af Arv, der
tilfalder Søskende eller disses Afkom; og 7 Procent af Arv, der til-
falder fjernere beslægtede eller slet ikke beslægtede; og Arv i denne
Forbindelse omfatter baade egentlig Arv og Legater. Det e r?ikke
Sinaasummer, Staten indvinder ved denne Skat. I Aarene 1890—94
var den aarlige Statsindtægt ved »Arveafgiften« c. 1,400,000 Kr,
Staten har desuden Ret til de Efterladenskaber, hvortil der ingen
Arving findes. Hvis Arveladeren ikke efterlader sig Ægtefælle, ikke
Arvinger i de 5 Slægtsarveklasser og ingen Testamentsarvinger, kaldes
Arven »vakant Arv« og tilflyder Statskassen.
Grunden til A rveafg ift og til A rv .
Enhver vil finde det i sin Orden, at Staten tager Skat af Arv, thi
Staten har man jo dog at takke for, at der er noget at arve. Uden
Statens Beskyttelse af Liv og Ejendom, dens Udvikling af Landets
Hjælpekilder og Transportmidler og dets hele organiserede Retsvæsen
vilde Privatejendom være mere usikker og mindre værdifuld, end den
er, og intet er derfor rimeligere end, at den Formue, der gaar i Arv,
maa skatte til Staten for at yde Bidrag til Retsvæsen, Transport-
midler o. s. v.
Men der er Tendenser oppe i Tiden til at se Arveafgift til Staten
under et andet Synspunkt end en Skat. Det kan med en vis Ret
gøres gældende, at Formuen ikke blot beskyttes af Staten, men at den
for en væsentlig Del kommer til Eksistens ved Samfundets Hjælp. Naar
der i tidligere Tid spurgtes om Tings Værdi, laa Tyngdepunktet mere
paa dens Rrugsværdi, den Værdi, Tingen har for Ejeren, hvor isoleret
end han lever; om han end lever nok saa Ijernt fra Samfundet. Vær-
dien af min Gaard beroede paa dens Evne til at føde mig med sine
Produkter, Værdien af mit Husgeraad paa Afpassetheden efter mit
Behov. Det var altsaa først og fremmest mine egne Fornødenheder,
der bestemte mine Tings Værdi.
I Tidernes Løb er Tyngdepunktet imidlertid flyttet fra Brugs-
værdien over paa Bytteværdien. Min Tings Værdi beror ikke saa
meget paa, hvad jeg kan bruge den til, som paa, hvad jeg kan faa
for den, altsaa paa, hvad Samfundet, de andre, kan bruge den til.
Man kan altsaa sige, at Tingens Værdi nutildags i det væsentlige
skabes af Samfundet. Naar min Gaard, uden at dens Produktions-
evne øges, stiger i Værdi, efterhaanden som Storbyen kommer den
nærmere, eller efterhaanden som Smør bliver en efterspurgt Vare, er
det Samfundet, jeg kan takke for denne Formueforøgelse; og naar
V
O
R
T H
J
E
M
. I
I
I
. B
d
. 3. A
f
s
n
it. 2
0
§ 31
Anm. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
