Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lov om Arv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det hele, naar denne heller ikke er til, vil tilfalde Morfaderens og Mormoderens Linie
til lige Deling, eller, naar en af dem er uddød, den af dem, som maatte være til.
§ 8. Naar der heller ingen efter § 7 arveberettiget Person er til, vil den afdødes
Efterladenskaber tilfalde hans Tipoldeforældre eller disses Afkom, og dermed i et og
alt være at forholde efter de i den ommeldte og de foranstaaende Paragraffer frem-
satte Grundsætninger, i Overensstemmelse med hvilke den Grænse, som Loven i visse
Tilfælde sætter med svvende Mand, herefter bortfalder.
§ 9. Da de foregaaende Paragraffer kun gaa ud paa at bestemme, hvorledes
Slægtninge skulle arve, saa vil det med Hensyn til Spørgsmaalet om Beskaffenheden
af det Slægtled, der skal skifte Arveret, have sit Forblivende ved de hidtil derom
gældende Regler1
). Dog ville vi, da Lovens 5. Bog 2. Kap. 33. Art. ikke længere efter
sit bogstavelige Indhold er anvendelig2), i Stedet derfor have fastsat, at et uden for
Ægteskab født Barn skal være arveberettiget efter Fader og Fædrenefrænder, saafremt
Forældrene inden dets Fødsel, ved at bestille Tillysning til Ægteskab, eller løse Vielses-
brev, eller, for saa vidt Manden er af Adel eller i Rangen, ved at bestille Vielse hos
Præsten3), eller, naar han henhører til Søetaten, ved at løse Friseddel, have tilkende-
givet den Hensigt at indgaa Ægteskab, men Vielsen er bleven forhindret ved Faderens
kort efter indtrufne Død, eller anden ham utilregnelig og indtil hans Død vedvarende
Hindring, saasom Sygdom eller Fangenskab. Dette gælder imidlertid kun med Hen-
syn til den sædvanlige Slægtskabsarv, og bliver uden Anvendelse paa de Familie-
ejendomme, med Hensyn til hvilke en særegen Arvefølge er indført, ligesom heller
ikke det Barn, der er i fornævnte Tilfælde, kan gøre Fordring paa de særdeles Ret-
tigheder, som ifølge Faderens Stilling maatte tilkomme hans ægte Børn.
*) Ifølge D. L. 5—2—70 og 72 tager et Slegfredbarn, o: et uden for Ægteskab født
Barn, Arv efter Moderen og mødrene Frænder ligesom et ægte Barn, men ikke efter
Faderen eller fædrene Frænder.
Hvis imidlertid Slegfredbarnet af Faderen er »lyst i Kuld og Køn« — hvilken
Akt nu sædvanligvis vil blive foretaget paa den Maade, at Faderen ved Retten lader
tinglæse en Deklaration, hvori han erkender at være Fader til Barnet —, tager det
Arv efter ham og fædrene Frænder, halv7 saa stor Lod som Ægtebørn, hvis saadanne
findes, men ellers ftild Lod; dog kan Faderen ved Kuldlysningen erklære, at Barnet
ingen Arveret skal have eller kun skal have en mindre Lod.
Efter D. L. 5—2—71 har et Horebarn, o: et Barn, som af en gift Person er avlet
med en anden end Ægtefællen, ikke Arveret efter den af Forældrene, der har gjort
sig skyldig i Hor, hvad enten det er Faderen eller Moderen, og heller ikke efter
nogen af dennes Slægtninge.
2) De der givne Regler ere byggede paa det nu ikke længere gældende Institut
Trolovelse.
3) Denne særlige Regel for Mænd af Adel eller i Rangen er hortfalden ved Grund-
lovens § 97 (rev. Grundlov7 § 92).
§ 10. Saafremt en Fader paa et eller flere af sine Børn anvender særskilte be-
tydelige Bekostninger, være sig’ for, efter at Opdragelsen er tilendebragt, at fremme
deres videre Uddannelse til deres tilkommende Bestemmelse, eller for at sætte dem
i Stand til at indgaa Ægteskab1) eller komme i en Levevej, eller til deres Virksom-
heds Udvidelse, eller i andre Maader til deres Velfærds Befordring, og han til Iagt-
tagelse af Billighed mod sine øvrige Børn finder, at disse Udlæg eller Forstrækninger
bør afkortes i hvert enkelt Barns Arvelod, saa bør, naar dette fremgaar af en i denne
Henseende forfattet Optegnelse eller af øvrige klare Beviser, saadan Afkortning finde
Sted, og det saavel i deres F’ædrenearv, som i den, der maatte tilfalde dem efter
deres i Fællesskab med Faderen levende Moder. Den af Faderen derom efterladte
Optegnelse skal i Almindelighed være tilstrækkelig til Bevis for de hvert Barn givne
Forskud. Dog, hvis der maatte fremkomme særdeles Oplysninger, som svække denne
Optegnelses Troværdighed, eller det maatte vise sig, at saadanne for Barnet gjorte
Udgiftér vare optegnede, som efter deres Beskaffenhed og Boets. Forfatning, samt hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
