Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Selskabslivet - Bordpyntning. Af Professorinde A. Munch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
At sætte Blomster i Vand. Stilkene maa skæres saa lange som
muligt, de nederste Blade renses fra for ikke at raadne i Vandet og
de tykkere Stilke eller Grene spaltes et Par Tommer op for at faa
Vand nok. Hvis Blomsterne ere matte efter Plukningen eller For-
sendelsen, maa de helst ligge en Tid i Vand, et Par Timer eller
længere, før de anbringes.
Ved Ordningen af Blomster maa man passe, at den Genstand, de
sættes i, svarer til Blomstens Karakter og Farve; der maa tages Hen-
syn baade til Stoffet og Formen. I Sølvjardiniérer se lyse Blomster
bedst ud, som rosenrøde Pelargonier, Roser, Krysantliemum eller store
Liljekonvaller. I en Kobberkonka passe Solsikker, Rododendron eller
store Snebollegrene. Udmærket smukt vilde en stor Buket blom-
strende Grene af Paryktræet tage sig ud i en Kobbervase. I større
Krukker af Majolika og Porcelæn stilles Papaver, store Tulipaner,
Pæoner, Pragtkannaer, Syrener, Guldregn eller andre blomstrende
Grene. Buketternes Højde over Randen maa staa i harmonisk For-
hold til selve den Ting, de staa i; som Regel kan man vistnok sige
1 å 2 Gange højere end denne. Levkøjer, Heliotrop, Reseda, For-
glemmigej og lign., hvis Stilke ofte have et mindre heldigt Udseende,
bør man sætte i tætte Krukker eller Vaser, men til de fleste andre
Blomster er det gennemsigtige Glas at foretrække, da man saa kan
glæde sig over Blomsten i sin Helhed.
Paa Landet, hvor man om Sommeren kan forsyne sig af Naturens
Overflod, kan man skaffe sig lige saa megen Glæde ved at vælge blom-
strende Angelika, Knopurt, Tidsler eller Aks, Straa og Siv. Bor man
i en Bondestue, er det en stor Fornøjelse at oplive en kedelig Krog
med en saadan større Blomstersamling; en simpel Lerkrukke er næsten
altid til at faa fat paa, men da disse ofte ere smalle forneden, kan en
høj Buket let faa Overbalance, hvis man ikke fylder en Del Sand
paa Bunden. I et saadant tarveligt lille Hus ere de lange Ranker af
Ulvefod særdeles anvendelige baade hist og her.
Vilde Blomster maa helst sættes i Sand og Vand, man kan da
ogsaa lettere faa dem til at staa frit. I det hele taget bør Blomster
aldrig pakkes saa tæt sammen, at de enkelte Eksemplarer ikke kunne
faa Plads til at udfolde baade Blomster og Blade; en enkelt Plante,
f. Eks. en Skovviol, taget op med Rod og stillet i en lille klar Glas-
krukke (se Fig. 22) eller en Soldugsplante, holdt fugtig paa en flad
Skaal, kan i mange Dage være til Glæde. Skabioser, som man finder
vilde i de fineste Farver lige fra hvidt, rosensødt, lilla til mørkeviolet,
pynte ypperligt op, selv om man maa nøjes med et tomt Konserves-
glas til at sætte dem i.
Hos Japaneserne kan man som bekendt hente mange kunstneriske
og gratiøse Ideer, og da anvende en hos os temmelig ukendt, meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
