Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tyendet i Nutiden. Af Fru Emma Gad og Fru Katrine Barfod - Mejeribetjeningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Mejeriet i store Blikjunger, som han tager op uden for de forskellige Gaarde
hvor de hensættes efter endt Malkning; et enkelt Mejeri kan forarbejde Mælken fra
en 7 à 8 Sogne, saa der er naturligvis flere Mælkekuske, der, naar de have kørt
Mælken til Mejeriet, medtage paa Tilbagevejen skummet Mælk, Kærnemælk, Valle,
Ost, Smør o. s. v., hvad de forskellige Andelshavere ønske.
En saadan Mælkekusk har i Løn c. 1200 Kr., men maa saa selv holde Hest
eller Heste, og Køreudgifter for et stort Mejeri kunne saaledes godt andrage cirka
5000 Kr. om Aaret.
MALKEPIGEN ELLER MEJERIPIGEN.
Disse to kunne godt behandles under eet, idet der kun er den Forskel, at
Malkepigen ogsaa er Mejeripige paa Steder, hvor Mejerihold drives paa Gaarden, medens
Mejeripigen paa Fællesmejerierne selvfølgelig ikke malker, da Mælken køres til
Mejeriet fra de forskellige Steder.
Malkepigen forsvinder i øvrigt mere og mere, idet hun fordrer saa høj en Løn
(200—230 Kr. aarlig) og i det hele er saa vanskelig at opdrive, at man paa mange
Gaarde holder Husmændenes Koner til at malke. De bo da gerne i et saakaldt
»Familiehus« og møde saa til Malkning de 2 eller 3 Gange om Dagen, da Malkningen
foregaar, for en Betaling af 25 Øre for hver Malkning. Nogle Steder malkes der
ogsaa af »Malkedrenge« eller af »Eleverne«, der som vordende Fodermestere maa lære
at forstaa sig paa Malkning.
Hvor der imidlertid findes Malkepiger (Mejeripiger), er hendes Gerning den
daglig at malke 16 à 20 Køer — deres Antal retter sig dog noget efter deres
Beskaffenhed og Mælkerigdom. Hun maa have sine bestemte Køer at malke, da det i Tilfælde
af, at Køerne ikke ere malkede rene, maa kunne paavises, hvis Skyld det er.
Hun maa rengøre Mejeriredskaberne efter Mejerskens Anvisning og maa ogsaa
bære Vand og Brænde, hjælpe til med Folkenes Mad samt brygge — og paa enkelte
Steder spinde. Malkepigen har ogsaa gerne nogle af Karlenes Kamre at holde rene.
Paa Fællesmejerierne, hvor hun som Mejeripige altsaa ikke behøver at malke,
maa hun i den Tid, der levnes hende fra Rengøring af Mejerirum og Redskaber,
hjælpe til i Huset o. a. l. I øvrigt erstattes hun i Almindelighed paa de store
Mejerier af Mejerieleven.
Løn omkring 200 Kr. halvaarlig.
OPVADSKEPIGEN (MELLEM- ELLER FRIPIGEN).
Disse tre Benævnelser betegne paa de forskellige Egne og Steder een og samme
Person.
Hun har egentlig ingen bestemt Beskæftigelse, men maa passe lidt af alt, hvad
der trænges til paa saadanne Steder, hvor der ikke holdes Hønsepige eller flere
Køkkenpiger. Hun maa vadske op efter de Maaltider, der indtages af det højere
Tyende paa Gaarden, Forvalter, Gartner, Elever o. s. v., som ikke spiser hverken ved
Herskabs- eller Folkebordet. Hun maa ogsaa holde deres Værelser rene, passe
Hønsene og hjælpe til ved Køkkengerningen, gøre Grønsager i Stand samt hente de
mange forskellige Ting, som benyttes i Køkkenet og som ellers besørges af
Køkkenkarlen, hvor en saadan holdes.
Hun hedder ogsaa enkelte Steder »Lillepigen« eller i det mere folkelige Sprog
»Stikirendpigen«.
Løn 100 à 125 Kr. halvaarlig.
Bryggerpigen. Nutildags, hvor der brygges saa faa Steder, er Bryggerpigen et
meget sjældent Tyende, og selv hvor hun findes, smelter hun til Dels sammen med
Underkokkepigen og Hønsepigen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
