Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Dyrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyrene. 127
Husvalelse at betragte dette Væsen, deres Søn var san
glad i, og som savner sin Herre til den Grad, at den
i mange Dage ikke smagte Mad. Hver Gang de
gaar til Jernbanen for at hente nogen, indbilder den
arme Tom sig, at det er dens Herre, de skal møder
men naar den opdager sin Feiltagelse* udtrykker dens
Øine en hjerteskjærende Sorg. Mener du endnu, at
Dyr ikke fortjener vor Kjærlighed ?
Ved en af Kaierne i Paris kan du hver eneste Dag
se en Dame af übestemmelig (Alder sammen med en
Hund. Du opdager strax, at det er Damen, som led
sager Hunden, og ikke omvendt. Denne Hund har
altsaa Selskabsdame? — Netop ! . . .
Dyret er gammelt og stivbenet. Det er en stor
askegraa Puddel med lange Øienhaar. Gaar den, følger
dens Ledsagerinde med; stanser den, stanser ogsaa hun.
Det er den, som bestemmer Retningen ganske efter
Forgodtbefindende. Af og til gjør den Mine til at
lægge sig. Da breder Damen ud et Tæppe paa
Jorden. Naar den reiser sig, pakker hun Tæppet sam
men og følger Hunden. Der er noget stødende iat
se et Dyr paa den Maade opvartet af et Menneske.
Men jeg maa tilføie, at denne Puddels Oppasserske ser
ikke ud til at tinde det. Hendes Ansigt udtrykker ikke
Spor af krænket Værdighed. Altid lige opmærksom
mod Dyret, synes hun vel tilfreds med sin Skjæbne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
