Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nytaarsvers - Ida og Selma
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte.6
Hvad dufter vel sødt som dit snehvide Blad
Du yndige smukke Jasmine?
Hvad yndes vel saa som Talenternes Rad
I dit Diadem, Caroline?
Beskedent saa smiler den blaae Glemmigei,
Den skjuler sin Skjønhed bag andre:
Saa yndigt, beskedent, gaa altid din Vei
0 Hedchen! Gid alle saa vandre!
Viola! jeg fletter dig ind i min Krands!
Elise! Jeg hylder din Ynde:
Hvad er uden denne vel Skjønhedens Glands?
Nei skjøn er man ei uden Ynde.
Min Lyra jeg stemmer ved Nyaarets Rand,
Dens Toner er vildfarend Due
Som flagrer og flyver i Vinterens Land.
— Ak, den er saa venlig at skue.
Den banker og banker paa Vinduet med
Nebbet, thi Duen den fryser.
Luk op, mine Damer! Den bringer jo med
Et Brev — ak, den Lille den gyser!
Men straxen den synger og ønsker det, at
Den Krands ingen Dødelig saare.
Den Krands ikke visne i Alderdoms Nat:
Den Krands ikke dugges af Taare.
Hendrik Vergeland
IDA OG SELMA
Viig bort til Syndens haarde Leie, Qval!
Slip mig udaf din klamme Favn, og kryst
Mit Hjerte ei med dine hvasse Kløer!
Det er jo Nat, og Midienattens mørke
Gudinde hyller mig jo med sit Slør!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
