Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brestes og Beines Drapa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. 57
Ei våred længe, før Sigmund, liig
Rosenbusk paa Klippetinden,
slynged’ til Brestes Skulder sig
og klapped’ ømt ham paa Kinden.
Men Thorer springer fra Krogen hist:
Arm om Beines Knæled fletter,
ligner en smekker Siljeqvist,
som opad Birken sig retter.
Ha Sigmund! vil du din Fader med
Sværdet hilse?" sagde Brester,
satte saa Drengen varligt ned:
i Mørket kjendes ei Gjester!"
Hvor grønnes Busken, som gav slig Knop?
hvor er vel min Hustru Gerde?
hvor er den staalblaa Svennetrop,
jeg satte Busken til Gjerde?"
Da bleg blev Sigmund: en Vove hvid
skjød sig over Kindens høie
Rosenbeed: liig en Terne blid
sprang Taaren frem i hans Øie.
O Sommersolen har Løvet brændt,
Rosen staaer i Helås skumle
Hauge; det Hegn, jeg havde spændt,
vel Ægirs Døttre nu tumle?"
Vist’\ vedblev Breste, dit blege Smiil
tyder ret som Helås Rune?"
og som fra Skyen en Sølverpiil
sprang Graad fra Øienhaar brune.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
