Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. FØRSTE RING - I. Til Stella
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. Første Ring. 95
Kinden som en Lygtemand,
hist og her som Nordlysbrand?
Frem som brune Tidsler maae
Rynker springe ovenpaa
Hjertet, spinde rundt sin Torn
om det hule haarde Horn,
som om Valpladsskinnebeen,
der er kaade Netlers Teen.
Se min Aand fra min Ruin
svæver op med Stjerneskin:
Stjerneskin, thi det er Nat
nu jeg griber Harpen fat,
roder i dens Strengeskat,
bøjer Strengen, saa min Sjel
farer, som et klangfuldt Lyn,
op fra Jord, igjennem Sky’en .
Ja, faaer neppe Tid at sanke
denne Glemmigikke-Tanke :
Jord Farvel! min Jord, Farvel!
Synk Ruin! du Taarn af Sorg!
Vemods epheusnoede Høi
(ak, min Kind) synk uden Støi
ned i Barmens Siddimsdal!
Brist min høje Kummerborg!
(brist min Hovedpandeskal !)
Synk mit Skuldergolgatha!
Himlen er mit Zion — Ha!
Alt er forbi.
Nu er jeg fri.
Min Stella! min Aand,
uden at svimle,
vugger sig kjæk paa cherubfyldte Himle.
Seer du, min Haand
er dens Skygge, som lav
slæber sig hen over Støv over Grav?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
