Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. FØRSTE RING - XVII. Napoleon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188 Digte.
Han, at Europa den skyggede, saae: og, at
Grundfladen voxede: Under
Stenene stønnede Polen.
Folkene saae han
trænges mod Havet: han bød, og
Heltes staalblanke Bølger
rulled’ frem.
Han sad som Stormen paa Bølgerne dengang de
fraaddækte sprang over Friedlands
Brænding, da Smolensk, den første
Hjørnesteen, brast, da
Mosaisks Blod-mosaik i
Revnen viste dem Moskvas
Marmorblok.
Var det en Skjebne, som under det styrtende
Moskva, liig Kjæmpen i Dagons
Tempel, Napoleon knuste?
Hersked’ et fatum
over hans vældige Aand, og
ham, liig Phaeton, ned fra
Himlen drog?
— 0 hvor forfæng’ligt at lytte til Sphærernes
stjernede Harpe med kilden
Skræk: at vi troe os til Himlens
Stjernehjul bundne,
liig til en stolt Triumphators
Axe, troe os med Stjernen
hvirvles bort!
Mennesket skaber sin Skjebne! det modige
Blik imod Fremtiden er den
glimrende Stav, som beskriver
Skjebnen dens Trin: En
Stormvind, som fødes, naar stærke
Planer krydse hinanden,
Skjebnen er.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
