Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. FØRSTE RING - XXIV. I Tordenen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212 Digte.
(O, trods din Torden, høre vi, du lyver!)
frem, for at kjæmpe om Jorden, drage.
Se i din Barm den samme Kamp:
der er dit Hjertes Slag en Guddoms Lyn mod
Aarernes og Lændens sorte Tordenbrag.
Vandt den: saa se, i Taaren paa dit Smiil,
Izeds 1 som stige til Jord paa Regnbuen.
Ha, i de store Kræfters Kamp
Akhar — o Tidens Dyb, den Übegrændsede —
Regnbuen har slaaet om Himmel, Jord og Dyb
sigende: Skjælver! dette Alt er Mit!
Ormuzd, min høire Haand, der griber
Verdnerne ud af mit eget Dyb!
Ahriman, min venstre Haand, der skyller
Verdnerne ned i mit eget Dyb!
Hvo af Eder vil gribe
Jorden, mit Herskeræble,
midt imellem Eder,
midt i dette Rige, i denne Himmel lagt?
Ah de flye, Ahriman og Ormuzd!
Men række Hænderne først mod Akhar,
i Østen til Afsked, snoe dem sammen: se
der er Regnbuen fuld og hvælvet!
Ahriman sig sætter i Skovens Skygger,
og hyler Stormvind . . Det er Nat.
Ormuzd sig sætter paa Aftnens Ararat,
og græder Stjerner . . Det er Nat!"
Saa vil Sofi, Perser, tilbede.
Ak, hvem sang med Tordnen vel
bedst sit: love Gud, min Sjel!"
Christen, Moslem, Hedning, Jøde
maatte dog hverandre møde
1 Persiske Engle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
