Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. FØRSTE RING - XXVIII. Til Stella
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. Første Ring. 221
(som et snehvidt Enkeslør
kastet over kulsort Baare)
enkelt Flek af Suk kun tør!
Og vor Taare (Sjelens Blod)
visner i den stride Flod.
Stella, se dig ei tilbage!
klyng dig fast, jeg flyer med Hast!
Se de vide Skranker brast!
Hør, hvor Verdner suse hvast!
Hvert vort Aandedrag er Dage.
Se, der ud af Godheds Dybet,
hvirvles Verdner, Aander, Krybet:
Aander kjæmpe kun for Freden,
Krybet kun for Evigheden!
Se der løber op fra Dybet
Melkevejen bred og lang,
hvor, med Perleglands og Sang,
tumler Jord og snoer sig Krybet.
Gjennem Solenes Portaler
maae de vandre Alle til
Fred og Evigheden: Hil,
Hil Guds store Høitidshal,
fuld af Verdners Hosianna,
hild af glade Aanders Smiil,
fuld af Livsens Stjerne-manna,
dryppende fra Solpocaler.
Se, her er vor Bryllupssal!
Søde Stella, søde Brud!
følg mig til vor Høipræst: Gud!
Her er Hjemme: Du maa glemme
(Tys, et Bryllups-serafchor
alt begynder Harpen stemme,
for at hilse os herhjemme!)
Du maa glemme Fa’r og Mo’r,
Seng og Kammer hist paa Jord.
Vælg dig, søde Brud, blandt alle
disse Engle, hvem du vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
