Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Cæsaris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268 Digte
Nedknæl, gjenlevende Æt! og Haanden tilbed,
som slynger i Lynet en Livsrosen-ympe herned!
Vi Haanden ei, da den Velsignelser nedregned, saae;
men kun da den svang Ødelæggelsens Hammer, og løftet sit Lod,
og fyldtes med Tordner, og over forbryderske Stoltnakke laae
— o ve! liig en brændende Skodd.
I døende Brødre: Halelujah! mens vi døe!
Retfærdige Gud, du sidder paa din Thron evindelig:
denne der begrændses og bevogtes af de Evigheder,
hvor ingen Aandvinge hvifter.
En Jord brænder: Hvad siger det om en Stjerne funkler,
om et Blus i din Hal flammer meer end sædvanligt?
Om en Dødelig, Barbarers berusede Cæsar, udgyder en Menneske-
heds Blod,
mon vel det Livsblod, du ihældede hans Hjertes Timeglas, forøges?
Lad Djævlene fylde det med Galde — det skal dog udrinde.
Og da — retfærdige Gud! disse øde Himle, der omskumle den
blegnende Aand?
Ha! skal han ei befinde sig som midt i Alvredens Pandes sort-
nende Rynker?
Men, se, mens hans Himmel er mørkere end den Muld, han
oprodede
se blød Grønske bedækker atter Jorden,
liig en mild Haand der stryger sig over Smerten
og Blomster nikke atter over den,
som søde Læber der nedbøje sig over den Slumrende og kysse
hans Såar.
Hil! ligesom Milton sang om Djævelens første Oprør mod Gud,
saa skal om tusind Aar en Skjald besynge Cæsars.
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
