Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hymne til de for Friheden i Juli 1830 faldne Blodvidner. Af Victor Hugo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte.306
Mod deres Ære hver en anden Ære blegner.
Som det en Moder egner
det hele Frankrigs Røst til Hvile synger dem.
Chor.
Dig, Frankrig, evindelige Hæder!
Dem Alle, for hvilke du græder,
Martyrerne Ære skee!
og Dem, som i Disses Exempel
sig vinde i Pantheons Tempel
en Plads ved at døe som de.
Strofe.
Det er for disse Faldne, hvis Skygger her omsvæve
at Ærens Pantheon igjennem Skyen hæver
høitover vort Paris, den tusindtaarnte Bye,
den stolte Dronning for Europas Babyloner,
sin Krone af Kolonner,
der førend Alting gyldnes af hvertet Morgengry.
Chor.
Dig, Frankrig, evindelig Hæder!
Dem Alle, for hvilke du græder,
Martyrerne Ære skee!
og Dem, som i Disses Exempel
sig vinde i Pantheons Tempel
en Plads ved at døe som de.
Strofe.
Forgjæves, naar der boer slig Storhed under Minder,
skal Glemselen, den Nat, hvor Alt, som falder, svinder
gaae over denne Grav, som Frankrig knæler paa.
Hver Dag, som hæver sig, skal deres Navne skue
i Ærens Morgenlue,
den evig friske, som foryngede opstaae.
Chor.
Dig, Frankrig, evindelig Hæder!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
