Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Habakuk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte.366
Men tumles vi, som Fisk i Hav,
som forsvarsløse Onne,
imellem Vuggen og vor Grav
af vidløs Skjæbnes Storme?
Hiin Fiende da drog
med Latter paa sin Krog
den ædle Adamsæt,
og fanged Folk i Næt
som Fisk og usle Onne.
Men om han glad i fulde Dræt,
i oljerige Føde
end offred til sit eget Net
de Virakskyer søde:
mon stedse Du tillod
det Kast i Adamsblod?
mon han skal blive ved
foruden Skaansomhed
Nationerne at øde?
Anden Sang
Jeg paa mit Vaertaarn stilled mig paa Vagt
og mærked nøie paa hvad mig blev sagt.
Og i mit Hjerte forud alt sig malte
det Svar, mig burde, om den Høie talte.
Da mælte Jovah: præg dit Sandsyn klart
at selv det læses kan i Løbets Fart!"
Thi ei Profetens Syn bedrager: — vider,
det Enden øiner gjennem fjerne Tider!
Vent taalig kun: den Vei kan være lang,
som aabnes i saa kort en Skjaldesang!
Dog engang Synerne tilvisse komme
i fulde Liv, og Qvadet bliver Domme.
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
