Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Habakuk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. 369
Men Himlenes Veraab Du høre,
som vover, umættelig selv, at forføre
de Andre at drikke din sydende Kalk,
beruuste dem gjøre,
for kaad deres Blusel at skue, du Skalk!
Dog Ære du vandt ei, men Skjændsel og Spe ;
thi Selv skal beruset din Blusel du tee:
Og Skjæbnens Pokal
skal Jehovahs Høire dig række.
Beruselsens Skjændsel da skal
din pralende Hæder bedække.
Du Libanon øded: igjen paa din Skalle
det Voldshugg skal falde!
Du Hjortene bortifra Lundene jog:
de rasende følge dit flygtende Tog!
Du stænkte de hærjede Lande med Blod,
Du Byerne knuste med Alle derinde:
nu seer du oprinde
Gjengjeldelsens Dage, de Dage til Bod!
Hvad, Hedning, du tænker at finde
hos udskaarne Billede Værn?
Ha, stammer den Gud ei fra Kunstnerens Jern?
Hvad eller du tyer paa den Angestens Dag
til støbte Bedrag?
Du stoler og haaber
paa Guder, du selv jo med Kunstnerhaand skar?
Du klynker og raaber?
De maalløse Klodse ei give dig Svar.
Den ramme da Ve,
som siger vaagn op!" til et Stykke af Træ,
og byder urørlige Steen at opstande!
Thi, Daare, hvad Viisdom i Graastenens Pande?
24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
