Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Habakuk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. 371
De urgamle Høie, hvor Han
fremvandrede fordum, sig bøied i Støvet;
og Cuschans Paulun saae jeg angst og bedrøvet
og Teltene bæved i Midians Land.
Ah! tændtes mod Floden din Harm?
mod rullende Strømme? imod Oceaner?
Thi se, gjennem stormende Ilinger baner
jo Thordønens Heste din seirende Karm!
Og Buen, du slog i det Blaa,
til eedfæstet Soning om Jorderig, stryger
du bort med et Skyl fra de sortnende Byger,
og fossende Flomme i Landene gaae.
Dig Bjergene dirrende saae;
og Strømmene brød over Bredder og Kyster.
I Havene hørtes saa tordnende Røster,
og Afgrundens Bredder til Skyerne naae.
Da Maane og Sol stode stil
i Himmelpaulunet: de maatte vel ile
at skjule sig for dine blinkende Pile
og for dine Kastespyds hvinende Ild?
Din Harm frem i Landene drog.
I Vrede Du Hedningefolkene kved’;
til Frelse Din lynsnelle Styrke fremlued
for Folket, du dig til en Ejendom tog.
Du Gudløses Borgtind nedrev.
Af Grundvolden Steen ei paa Stene du levned.
Med Scepteret slagen til Hovedet revned
den Byernes vældige Voldsherre blev.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
