Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kari Alfstad (Idyl)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte.384
Paa Vinteren de tænke, ja maaskee med paa Juul.
Og derfor løber Mejen lettere end Hjul.
Paa Stalden de tænke: der ædes kan imag;
thi grønne Hæk er foran og svarte Skjære bag.
De vide nok, de trække den søde Themothei,
og derfor suser Lasset saa villigt over Hei.
Og Kari — hun som eier Hest og Hø og Alt —
staaer øverst jo paa Bakken med Skjørtet fuldt af Salt
Ha, knegger du, Blakken? Er det Eftasvels Tid.
Lad Laavebroen dundre! saa vanker der en Bid.
— Formeget er det, Kari, du har at stusle med.
Snart Skaaraannen kommer ja længe før du veed.
Han Vesle-Ola kløer sig bag Øret: Han troer,
at Huldra maa nok være den rette Husets Moer;
thi Kari leer og dandser som over Alting; dog
der hænger ei en Turu urigtigt paa sin Krog.
Hun væver og hun koger, Hun raaber Folket ind,
og Væven gaacr, og Maden kommer som ved Vind.
Det er som rørtes Alting ved en usynlig Snor;
men knapt, som Ola tænker, gaacr den under Jord.
Thi Snoren heder Orden, og Haanden heder Flid,
som trækker i den; Reenlighed gjør den endda hvid.
— Dog uden Mand, ung Kari, er svart at være Moer.
Ja uden Mand og Barn, at være Moer endda —
det Gud, som skabte Eva af et Mandebeen
saa lysten i sin Uskyld efter Æblegreen,
bevare hveren ærlig voxen Gjente fra!
. . Ah! slåa du ei med Nakken, somom ei din Arm
og skabtes til at trykke en Liden til din Barm,
som engang skal sig lette op som et Svanepar,
der kjedes ved at ligge endog paa Roser qvar.
Alfstadalfer.
Lifligt Maal, deilig Barm, fagert Håar,
gillt Huus, vakker Buskab, herlig Gaard
har vor Herskerinde — Eijo, du Ungersvend!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
