Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. ANDEN RING - XII. Paa Havet i Storm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte.436
Dyrk heller i levende, syngende Fugl
Guds hellige Aand end i Duen i Domkirkens Loft
den klodsede Afgud af Guld!
Thi Aand og Fromhed og Frihed og Fred
— ja den, som Englen belivner — har dykket sig i
lavtsvævende Svaleving ned.
Farvel, Smaafugl, mit Helgenbild!
Dit Øjes søde Ømhed har Rafaels Pensel ei smiilt
udover sin hellige Jomfru.
Thi dypped Han den end i Englenes Smiil,
Du er en levende Straale, der fik selv af Englenes Gud
din Farve og jublende lil.
Farvel! Flyver til Skoven igjen!
Den Byrons-fugl, som skjuler, for fæl til at sees,
sit hakkende Hoved i Hjertet,
og æder gridsk som Prometheus’ Grib
dets ædle Kjerne, men udspyer Slanger igjen
ja Gribben, hvis Qvist var min Rib, —
som hugg og roded med knebbrende Neb
i Hjertet, saa I med Studsen det hørte, ja, at
han Kloen i Leveren sleb . .
den Fugl, som Disse, der ligge saa stil
i Livets blødeste Arme som Ænder i Dam,
og lytte og glane kun til,
med Laurbær fodre, hvis støde den kan
sit Hviin i Odetakt ud; men hvis ikke, da i
et Dollhuus med Prygl og med Vand .
den fæle Fugl har en Nordhavs-orcan
blæst ud af mit Hjerte, og Havet dens Fjedre saa smaae
har plukket som Doggerens Sand.
Med første mødende Havørn den fløi.
Som Onne vrimled dens Duun nedi Bølgen, (den Vogn
for Fryden, den Sorgernes Høi),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
