Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. ANDEN RING - XVI. Den bergenske Festrimer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte448
Dødsens! Skreya taler selv, ja selv — det store Fjeld!
Jeg, bleg som en Taare, der nedzittrer paa
den milestore Graasteenjettes Bart,
bag Kampens Vivand nedsynker.
og aabner — ha Skreya gaber! — en Revne.
Stormen — hør et Dvergechor! — synger gjennem Revnens Mund
Du skraslende Unggut, hvis loe du af Hjertet,
du Sjø og Berg da saae at lee med dig!
Dit Skrasl er Spot; men Naturen
med Sorgen græder, Fryd til Fryd
(den Alvorets rene Blaablom) den smiler.
Kold, urørlig, graa og stum for alt det falske Skin
sit Aasyn, det Guddommens Speil, den ei blotter
Mon Dvergeøjet jeg min Høihed teer?
Mon Granen nedsuser over
en troløs Elsker Mod og Ro?
Mon Liljen sit Sølvhorn teer for en Gjerrig?
Latter af Naturen kræv ei da, naar du beleer
den Løgner, der vover, med Tungen, han fugted’
i snyltet Østers, 01 og smuglet Vim
og Smiger, smuglet fra Helved,
beslikke Heltens Laurbærkrands,
henslænge paa Thronen Gjæstebuds-Affald!
Lyderhorn, min Broder, laae beruust vist af sin Skodd,
da ei han nedrulled en Steen paa det Hoved,
som til en Dødelig sang: din Fødselsdag
er Folkets herligste Høitid!"
— Ha, seil ei, usle Gjæstebords-skjald,
to Favne fra Land; thi Bølgen dig sluger!
Thi, hør! en Ur neddurer — hør!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
