Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det norske Folks Sorg over Kong Carl Johan og dets Hyldest til Kong Oscar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
Thi er det Folket sørger saa;
thi er det tungt dets Hjerter slaae;
thi er det alle Klokker gaae.
Vor Angest sandt har spaaet.
Nu vender sig den Bonde graa
alt mod sin Hyttes Vægge.
Han Taarer har, men ikkun faa:
de maa hans Ord belægge.
Nu triller de, han har, ham ned
paa Bringen — o saa fuld og heed!
Du vidste, Carl Johan, du veed
du var hans Kjeledægge.
Thi er der Sorg i Norges Land,
saa svar som det ei fristed;
thi Døden har dets Carl Johan
ifra dets Hjerte vristet.
Til Himmelen Han stegen er;
som Fyrste mellem Engle der
dog ned han til sit Norge seer.
Det har ham ikke mistet.
I Oscars Bryst, i Kongens, slaaer
Hans Faders ædle Hjerte,
og paa Hans klare Pande staaer
hvad Ham Hans Fader lærte.
Alt i sit første Kongeord
Han æret har vor Fædrejord.
Det dulmer mildt, skjøndt dyb og stor,
for Carl Johan vor Smerte.
En herlig Arv Han tåger ved,
vel bedre end hans Kroner:
en øm og trofast Kjærlighed
af begge to Nationer.
Digte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
