Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sinclars Død, et Sørgespil i tre Acter - Anden Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314 Digterverker.
Sinclar.
Klem min Haand,
og siig: jeg er dit Kjæreste og Mere
end Faer og Moer og Fædreland!
(afsides.)
Een Tanke, skjøndt saa let og useet, uhørt,
saa den har endnu Ingen skræmmet, om
dens sidste Flig er dyppet kun i Angst og
i klæbrig Ahnelse, er sort nok til
et Liv, som rører sig omkring os,
som lysfuld Verden sandt, at sværte.
(til Ragnhild!.
Er jeg dig kjærere end Fa’er og Mo’er
og Landet, som bar disses Vugge og
hvis Luft dit Liv gav første Næring?
(afsides.)
Saa god En burde ikke see og høre
hvad for en Lastfuld, om hun elsked varmt,
var lisdryp gjennem hedest Brynde.
Ragnhild.
Du, tal ei ene du! Jeg næsten frygter
Du, i din Fabel-Skjønhed og din Eventyrs-
Nærværelse, beslægtet er med Bjergets
chrystalblaae Huldrer, som du taler med,
for mig usynlige, men for dit Klarsyn
nær staaende, maaskee ved denne Birk.
— Ah det er Spøg; thi slig en Skabning, vævet
af raske Ungdomsdage — liig et Marmor,
af Jordens første Sol af Leret skabt -
saa fast, vil ikke i et Øieblik
et Luftpust kunne smelte pludslig hen,
om saa du ei af disse — sandelig
et Jordbarns Arme bandtes fast.
Sinclar.
Mit Liv!
Er jeg dig kjærere end Fa’er og Mo’er
og Landet, som, imellem sine Blomster,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
