Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.84
om Himmelhjem ved den Stjernestrøm,
forladt med Foragt.
Der turde vel vaagne en vældig Drøm
i Taare,
(liig Aanden selv, der ud sig har strakt
paa Adams Baare)
om Guddomskrone i Støvet skudt,
om Aandevinge af Snogtand brudt,
om Aand, som snoed til Ribb og Been,
til Støv og Steen,
med Aarebast,
vanvittig sin Frihed fast.
Ohebiel.
Ak Aandeselvmord!
Adam.
Tys!
Ohebiel.
Tys" han skreg. O vist han hørte
Himlens Skræk, Ohebiels Kummer.
Kan han mindes i sin Slummer?
Abiriel! Abiriel, o kom tilbage!
spræng det svage
Ribbeensfængsel!
Hør — o vee! — Ohebiels Længsel
sukker qvalt
under Himlen høi og hvalt!
Dybere, dybere er min Sorg
(thi den Evigheden tømmer,
og maa tænke, hvor du drømmer:
Skræk dens Mine, og dens Sprog
evig Klage)
end det Tungsind, som dig drog
gjennem Vanvids Hvirvel ned,
for i hule Ormeborg
finde Phuniels svundne Fred.
Ak, hvor skal min Sorg faae Rum?
hvor et Dyb?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
