Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236 Digterverker.
Nannette.
Ædle Herre, der
er liden Trøst i smukke Ord som oftest.
Dog kom I for at trøste.
Rodriguez.
Forat trøstes.
Nannette.
I, Herre! Ak, her er et Sorgens Huus.
Den Fattige maa taale Vold som Græsset,
der fæster sig i Klippens Rift, at den
begraver al dens Stræben under Gruus.
Sit Tilvær maa med Taalmod han betale
somom det var en Menneskenes Skjænk
og ikke Guds. Hans Lykke, skjøndt beskeden
i Ønsket: ikkun Ro, beroer alene
paa Vindene i Andres Luner.
Rodriguez.
Sandt!
Det gjennemborer mig. Jeg blues ved
min Rigdom, og min Fødsel bhVr en Spot,
naar jeg i dig seer Dyden dømt til Ringhed.
Ak, — hvis jeg saa tør sige — din retfærdige
Omhu for disse Børn er mod din Vilje
en skarp Irettesættelse for Himlen.
Nannette (forundret)
Hvad siger I?
Rodriguez.
At Skjebnen dog har lært.
Thi her jeg er, at frelse dig ifra
en Stilling, der fortjener slige Tanker.
Nannette.
Min? O den deler Lindetræets Lykke
herudenfor, at vogte denne Hytte,
og døe i Ly af dei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
